onsdag den 21. december 2011

Hæklet nissehue

Jeg har begået mig en nissehue. Jeg skulle til julefrokost i fredags og vi skulle alle have noget rødt på, og hvad ville mere julet i rødt end en nissehue. Købe ville jeg ikke, der måtte være andre muligheder. Jeg gik i garnkassen og fandt 160 g merciriceret bomulds garn i den dejlige røde farve. Jeg greb hæklenåle i forskellige str. og gik igang, jeg gjorde således:

julerødt garn, hæklenåle i str. 6, 5, 4, 3,5 og 3

- Lav ca. 80 luftmasker på hæklenål str. 6 eller så det passer med dit hoved, det skal bare være delebart med 4.
- sammel ringen med en kædemaske (km) i den første luftmaske (lm).
- 1. omgang; fastmaske (fm) i alle lm
- 2 omgang; 3 lm (for at komme op i højden) 4 stangmasker (stm) i samme fm som de 3 lm, *spring 1 fm over, 1 fm i næste fm, spring 1 fm over, 5 stm i næste fm* gentag *-* omgangen ud, sammel omgangen med en km i øverste af de 3 luftmaske.
- 3. (og følgende omgange) km i de første 2 stm. Du skulle nu gerne være i midten af de 5 stm. 3 lm + 4stm i samme stm, foresæt med 5 stm i den midderste af de 5stm fra omg før (altså den næste bue) sammel omgangen med en km i øverste af de 3 lm.

1-6 omgang hækles med nål nr 6
7-12 omgang med nål nr. 5
13-19 omgang med nål nr. 4
20-27 omgang med nål nr 3,5
28-34 omgang med nål nr 3

- 35. omgang; 3 stm på midten af de 5 stm fra omg. før
- 36. omgang; 1 stm på midten af de 3 stm fra omg før.
- 37. omgang; 1 stm i hveranden stm.
sammel spidsen af huen , lav en kvast og fastgør den til huen


Huen tog kun et par aftener at lave, og kan helt klart anbefales som fjernsyns hækleri. Og nissehuer er bare lidt sjovere med et personligt præg.

god fornøjelse

maja

lørdag den 17. december 2011

Drumroll please

Langt om længe har jeg fundet en vinder på min give away. Ud af en bunke sedler trak den lille dreng et enkelt navn. Stort tillykke til Elsebeth. Hvis du sender mig din adresse så, sender dig din pakke.

Tak til alle jer andre der havde lyst til at være med.

tirsdag den 13. december 2011

Husk min give away

Jeg er så glad for at se alle dem der har lyst til at være med i min give away og alle de nye læsere, Velkommen til. Hvis du ikke har tilmeldt dig min give away endnu kan du nå det endnu her.
Det er muligt jeg ikke når at trække en vinder fredag pga. julefrokost fredag, men så gør jeg det når jeg vågner lørdag.

Held og lykke til jer alle.

lørdag den 10. december 2011

Jeg prøver igen

For et stykke tid siden strikke jeg denne og trævlede den op igen fordi den ikke passede pigen. Nu er jeg startet forfra, men med noget andet garn og en del ændringer, bla. er der ikke mønster i trøjen i håb om at jeg kan få  den færdig inden juleaften. Jeg sidder og laver noter undervejs i tilfælde af at den falder i så god jord hos niecen (og hendes mor) at der skal laves en toer. Hun har godkendt modellen indtil videre.

Garnet er Ciao Trunte fra hjertegarn, rigtigt lækkert at strikke med og er noget jeg har fået forærende på et tidspunkt. De er nok heller ikke så tøsefarvet som moren kan lide og det er heller ikke sikkert at der er nok af den lyseblå/grønne farve. Men jeg strikker løs, i barnevognen er der ingen der ser farven på blusen og kommer jeg til at mangle noget farve må jeg løse det med brug af en anden, men sådan er det vel med rester.

I aften står den på mere strik og Barnaby. Jeg er for anden aften i træk alene hjemme med børnene, så der er dømt nem mad og sofahygge. I morgen skal vi til julemarked i Odense med min søster til hygge imens manden sover længe.

god weekend til jer

onsdag den 7. december 2011

Og vi siger tak

- Tak til børn der ikke kan enes.
- Tak til vejrguden for konstant regn
- Tak til manden der ikke havde hentet brænde så huset var pissekoldt da jeg kom hjem
- Tak til den lille dreng der lige har hugget dåsen med julesmåkager og er i skrivende stund ved at gumle på de sørgelige rester.
- Endnu en tak til manden, der har fast aftale, hver onsdag, om at mandehørme over en traktor sammen med naboerne (vi bor vel på landet)
- Tak til grøden der helt sikkert brænder på lige om lidt fordi jeg sidder med computeren.
- Og endeligt, tak til børnehaven for at sende nissen Nulle med os hjem til i morgen, det bedste er at Nulle skriver dagbog og der skal helt ske noget hvis man læser hans beretninger for de andre dage.

Jeg tror jeg fodre Nulle med grøden, sender den ene dreng med faren, parkerer den anden foran tossekassen med en god film, rører i grøden, henter brændet og bageret nyt læs småkager i weekenden.

Håber jeres onsdag er bedre en min

søndag den 4. december 2011

Pakkekalender

Så blev det min tur til at åbne min pakke i Unikarinas pakkekalender. I den lå disse små søde nisser og juletræer fra hende her, mange tak, jeg ved lige hvor det skal hænge. Det har været spændende at være med når man ikke helt ved hvad man kan forvente.   

Ellers melder dagsudsigten en rolig søndag med besøg fra legekammerater og forhåbenlig færdiggørelse af nogle julegaver. Der bliver hygge, æbleskiver og stearinlys til trods for faren for indeklimaet, det er trods alt kun jul en gang om året.

tirsdag den 22. november 2011

Counterproduktive

Efter at have forelsket mig hovedløs i denne model fra Hendes Verden, gik jeg straks på lageret og fandt garn. Ikke det man skulle bruge, men højlandsulden fra garnudsalg, jeg lavede strikkeprøve og fik oversat  opskriften det til det garn jeg nu havde. Så strikkede jeg løs. jeg regnede med at hvis min oversættelse passede opskriften, så ville trøjen passe barnet.

Jeg kom dog i tvivl undervejs, så jeg tog målebåndet under armen og besøgte niecen. Selvom trøjen burde være alt for stor så viste målebåndet at trøjen ville være for lille når jeg var færdig.


Så langt var jeg nået, halvvejs op  på ryggen, og de der vrangsider med mønster trak tænder ud. Nu er det hele trævlet op, det ligger i små finebunker og venter til jeg kan få opskriften til at passe, engang. Den er bare så sød så den skal laves, problemet er bare, jo længere jeg venter jo mere vokser pigen og jeg skal oversætte trøjen til str. der ikke står i bladet.

Jeg har været oppe og finde noget andet garn på lageret, der skal strikkes en trøje til vintermånederne når nu pigen ligger i barnevogn og ideen med den brede rib tiltaler mig så jeg må bare igang igen. Denne gang lavet udfra niecens mål og med de lidt hurtigere striber istedet. Det kunne jo være at den kunne nå at blive færdig til jul.

torsdag den 17. november 2011

fødselsdags give away

Idag bliver bloggen 1 år. Det er 1 år siden at jeg, efter lang tids overvejelse, startede en blog. Det har mest af alt været været en god oplevelse. Jeg har været rigtig glad for dette lille samfund hvor man bare kan melde sig ind og alle er velkomne, jeg har ihvertfald følt mig velkommen, mange tak.

Når det så er sagt så synes jeg det skal fejres. Nu når julen nærmer sig synes jeg det ville være nærliggende med julepynt. Gør det selv julepynt altså. Jeg har samlet en julekreakasse til den heldige vinder. Jeg trækker den heldige vinder den 16 dec. først på eftermiddagen.


Det eneste du skal gøre for at være med er at ligge en kommentar inden d. 16 dec ved middagstid. Du må meget gerne linke , men det giver ikke andet end god karma.

Håber I har lyst til at lege med.

søndag den 13. november 2011

Brrrr

Det er koldt udenfor, termometeret viser -3,5 grader. Ogselv om det er utroligt flot at kigge ud af vinduet kan jeg ikke lade vær med at tænke på at jeg om lidt skal udenfor for at hente brænde.
Dagen idag kommer til at gå med strik, hygge med den lille dreng, forberedelse af fødselsdags give away til på torsdag, og fødselsdag hos min søster i eftermiddag. I helt iorden god dag. Det samme ønskes for jer.

onsdag den 9. november 2011

tirsdag den 8. november 2011

maja, tror du ikke....

.... at man kan lave den selv?
For et stykke tid siden viste min søster mig at billede af en trøje i en reklame, En sød lille model der lignede strik og som helt sikkert ville klæde niecen. Jeg skulle bare lige se. Maja, tror du ikke? Kunne man ikke bare? Den kan da ikke være svær at lave. Næ, mente jeg, men vidste godt hvad hun fiskede efter, min søster strikker nemlig ikke selv. Så nu er jeg gået i gang med dette garn

Den lyserøde er højlandsulden fra garnudsalg, den lilla er dansk finuld jeg har fundet på et marked engang. Trøjen bliver skiftevis strikket i en tråd finuld og to tråde højlandsuld. Som model bruger jeg Rasmillas Linea, dog uden mønster.

Og nu er jeg nået så langt her, jeg mangler et par striber forneden og ærmerne. Problemet er bare at selvom jeg er fulgt opskriften og lavet strikkeprøve så passer det bare ikke alligevel, den blev alt for bred så derfor strikker jeg længden efter en større str. Problemet er så bare at niecen fylder 2 år til vinter men str passer til 4-5 år.
Efter at have overvejet flere gange at trævle op at starte forfra, så kender jeg bare migselv godt nok til at vide at den så ikke bliver strikket her til vinter. Jeg har taget et valgt, jeg strikker den færdig i den store størrelse og vasker den i maskinen. Jeg menes at have læst et sted i blogland at højlandsulden kryber med 10 % og så vil den passe fint. Det er et sats, jeg ved det, alternativet er at den ikke bliver brugt.

Hvad ville I andre gøre?

torsdag den 3. november 2011

Vestosaurus misundelse

Den store dreng har fundet farver til han vestosaurus. Efter lang tids overvejelse ville han have grønne og gule dinosaurusser på sort baggrund, den kunne Garn-damen ikke klare. Så kom drengen med til Garn-damen og valget faldt på disse farver:


Sorte og røde dinosaurusser på grøn baggrund. Jeg tror den kommer til at se flot ud selvom det ikke er en farvesammensætning jeg ville have valgt.
Efter han har valgt garn er der kun et spørgsmål der dukker op om aftenen når vi sidder i sofaen. "Mor, hvor mine dinosaurusser henne?" Der er nok ikke andet at gøre end at strikke den så hurtigt som muligt, så han kan bruge den så længe dinosaurusser er moderne i hans verden

søndag den 30. oktober 2011

Garn-indkøb

Jeg var på messe i Fredericia sammen svigermor, ligesom sidste år blev jeg overvældet over mængden af garn samlet på et sted, alle de ting man kunne lave. Jeg følte mig lidt som en skolepige på udflugt, svigermor til at holde øje, og lommepenge i lommen fra manden.
Jeg faldt over Rasmilla-standen og forelskede mig i denne vest til den lille dreng. Vestosaurus, min lille strikforskrækkede dreng kan da ikke andet end at elske den. Jeg tager i hvertfald chancen og strikker den, imens vil jeg så håbe på at han ikke vil reagere ligesom med alt andet strik, skrige når det kommer for tæt på.


Sanne hjalp med sammensætningen af farver, hun havde erfaring med at børn mente at dinosauruser kun kunne være grønne, så det bliver de. Baggrunden bliver blå. Selv om standen var proppet og man næsten ikke kunne komme frem havde hun alligevel overskud til at kommenterer mit Tina tørklæde.
Den store dreng, der er ligeså strikforskrækket, bad om en vest med sorte dinosauruser, baggrundsfarven har jeg ikke kunne få ud af ham endnu. Mon ikke det kommer.

Derudover fik jeg købt Kauni garn til et tæppe jeg er ved at samle sammen til, Clover hæklenåle, strikkepinde og nogle små ende-hæfte-nåle. Alt i alt en god dag.

maja

fredag den 28. oktober 2011

Et junior tæppe, er der noget der hedder det?

Så blev jeg færdig med mit tæppe, african flower sekskanterne er hæklet og samtidig hæklet sammen undervejs så der ingen monterings arbejde er efterfølgende. Farvene er sammensat efter hvikle farver der var tilbage i kassen så jeg var sikker på at kunne klare en omgang. Tæppet måler 100x140, det samme som en juniordyne.

Drengene er vilde med det, jeg, til gengæld, synes faktisk ikke der er videre kønt, da jeg hæklede det var farverne meget skarpet, men allerede efter en vask ser det meget forvasket ud. Jeg er bare glad for at det er garn jeg har fået og det derfor ikke har kostet andet end tid. Det er ærgeligt, men jeg hyggede mig da med det undervejs.

God weekend derude,

maja

torsdag den 27. oktober 2011

jeg anser mig selv som heldig

Jeg faldt i sidste uge denne søde bog med børnestrik i bilka til bare 55 kr, og selv om bogen indeholder opskrifter til børn i alderen 0-3 år og at mine børn er lidt uden for kategori er jeg sikker på at jeg nok skal få den brugt. Om ikke andet så bare til at kigge i. Der er bare et eller andet med strikkebøger, når jeg møder dem på min vej, specielt når de er billige eller indeholder børnestrik, så tigger de nærmest om at komme med hjem. Det ville da være uhøfligt at ignorerer dem.

Derud over så lider jeg voldsomt af startitis i øjeblikket, bare i denne uge er jeg startet på to pigetrøjer til niecen. Jeg håber at jeg når at blive færdig inden jul, allerhelst inden advents gaverne skal afleveres, ellers må det blive til fødselsdagsgaver til januarbarnet, færdige skal de nok blive på et tidspunkt, det skal bare inden hun vokser ud af dem.

Jeg skal med svigermor til messe i Fredericia på lørdag så mon ikke der kommer noget med hjem derfra også.

torsdag den 20. oktober 2011

Tinas tørklæde, part 2

Tinas tørklæde er ved at tage sin form, jeg er nået langt over halvvejs, jeg både håber og satser på at jeg når at blive færdig til ferien slutter på mandag. Jeg skal på kursus i et halvkoldt lokale, så det ville være skønt med tørklædet om halsen. 


Jeg nævnte i forrige indslæg at jeg også var startet op i et i Rasmillas luksusgarn, garnet var oprindeligt købt til noget andet og jeg har det derfor kun i en farve, det bliver derfor uden striber og blondekanten bliver lavet i højlandsulden fra garnudsalg i farven kaffefløde, også det glæder jeg mig til at smide om halsen, det bliver noget større og lige knapt så blødt, men det skal nok blive brugt alligevel.

Og til noget i en helt anden boldgade, jeg vågnede i panik i nat, den lille dreng var ikke i sin seng, han var heller ikke i vores hvor han ellers plejer at kravle over i løbet af natten. Da det rigtigt gik op for vågnede jeg ret hurtigt, og så måtte jeg ud at lede kl 3 om natten. Knægten var gået ind på sofaen og redt op der, og lå lige så fint og sov. Han må have ment at sengen var lidt fyldt.

Vi har ferie i denne uge, alle undtagen manden, og vi har så brugt ferien på at ligge med en voldsom forkølelse, i weekenden, hvor den var værst, holdte vi desuden fødselsdag for hele familien da den lille dreng fyldte 3 år i mandags. Jeg havde familie der kom fra københavn til nordfyn for en fødselsdag og så skal det bare være hyggeligt og det eneste jeg havde lyst til var at kravle under dynen og ønske alle væk. Men det gik, jeg overlevede, selvom jeg til tider troede det ikke var muligt. Hvad man dog ikke gør for sine børn. Forkølelsen er dog lettet nu og jeg er nogenlunde frisk, det er nok også meget godt, vi får ryk-ind igen i aften.

maja

lørdag den 15. oktober 2011

Tinas tørklæde

Jeg begyndte for 3 uger siden på tinas tørklæde, allerede efter en uge var jeg nået til blonde kanten, den kæmper jeg så stadig  med, ikke at den er svær, men den kræver lidt ro omkring mig når jeg skal sidde og kigge i opskriften for at følge med.


men det der med ro til strik kan godt være svært at finde her i huset, så svært at jeg har startet på et tørklæde til, denne gang i luksusgarnet. Problemet er så bare nu at der er jeg også nået til blondekanten, så er det heller ikke det mest optimale strik til hverdagsaftnerne, men på et eller andet tidspunkt på blondekanten da sidde fast i hovedet på mig så jeg kan blive færdig med disse meget lovende tørklæder til, hvad jeg har hørt, skulle være isvinter. Jeg håber dog på en lidt mildere udgave i år, jeg vil helst ikke sne inde igen.

fredag den 7. oktober 2011

strømper, hvorfor strikker de ikke sig selv?

selv om her stille så får jeg strikket lidt, eller rent faktisk lidt meget. Et af de projekter jeg tilgengæld er gået lidt i stå med er dette:


Mine strømper, jeg strikker fra tåen op og med magic loop, jeg er nået dertil hvor jeg skal begynde at overveje udtagningerne til hælen. Jeg har strikket mange stømper førhen, men er kommet i tanke om hvorfor jeg ikke gør det mere, det keder mig, og selv om det er nye metoder suppleret med lidt mønster så keder det mig stadig. Jeg satser på at der kommer dage hvor tankeløs strik tiltaler mig, gerne snarest, jeg vil jo gerne gå med dem til vinter. Hvis ikke, så må jeg bruge tvang, så som ingen nye projekter før de er færdige, selv om jeg godt ved det ikke holder.

god weekend derude

maja

mandag den 12. september 2011

schhhh

jeg er gået i hi, eller sådan føles det. Hverdagen har overfaldet mig, taget al luften fra mig og har efterladt mig hivende efter vejret i weekenderne.

Vi troede vi havde midstet vores kat, og efter ikke at have set hende i en måned havde vi opgivet tanken om at se hende igen

lige indtil den store dreng fandt hende i vores næsten tørlagte gylle tank....

....i live.

hun var meget sulten, og de steder hvor pelsen ikke sad i store klumper var den faldet af, hun var er sørgeligt syn, men i live. Hvor havde jeg savnet hende.

Imellemtiden havde vi dog anskaffet nogle killinger, nogle skulle vi jo have til at fange musene, så må jeg præsentere:

patcha og pjuske

og Mogens

Jeg håber jeg er færdig med at være i hi, jeg gider ikke at være fraværende, jeg nyder min blog, lysten til at dele er der stadig, det er bare energien der er væk. håber vi ses snarest

søndag den 21. august 2011

30 day photo challenge; day 21

Pretty pattern;


Jeg er ved at hækle et tæppe af en masse garn jeg har fået, der er ikke nok af de enkelte farver til at tæppet kommer til at se ens ud, så det på billeder bliver midten, udenom kommer der blomster i en anden farve, derefter en anden kantfarve, men jeg skal have brugt det hele da garntypen ikke helt passer med hvad jeg plejer at bruge.

30 day photo challenge; day 20

What I read;

Jeg er helt tosset med Agatha Christie i øjeblikket, nem , ukompliceret læsning lige inden sengetid.

30 day photo challenge; day 19

Where I slept

I denne totalt uskønne seng, men med en barneseng på hver side, vi skal ikke længere op om natten for at trøste grædende børn, de kommer selv. Denne løsning blev valg da vi faktisk mangler et soveværelse hvor der kan stå to senge, og så er det da også meget hyggeligt

30 day photo challenge; day 18


In my bag;


penalhus, kalender, indkøbsnet, mandens benzinkort, tom vandflaske og et stykke pap med garn så jeg kan huske hvilke farver Kaunigarn jeg allerede har købt til det tæppe jeg drømmer om at hækle.

30 day photo challenge; day 17

On a shelf

Inde i stuen på hylden over sofaen står disse meget fine sparegrise, en til hver af drengene med al deres fødselsdata på, endnu en ting fra Pottekonen i Kerteminde. Jeg elsker disse personlige gaver, som er gennemtænkte og lavet præcist til mine børn.

30 day photo challenge; day 16

What I ate

Tomat suppe, meget lækker med alt tilbehøret, opskrift følger en anden dag

30 day photo challenge; day 15

My shoes

Jeg fik dem købt i sidste uge og har faktisk ikke gået i andet siden, de er så lækre

30 day photo challenge; day 14

flowers




et udvalg af blomster fra haven, og ja, der er stadig blomst i vores jordbær, gad cide om den når at blive til noget

30 day photo challenge; day 13

From a distance

mon der ligger en krukke med guld?

tirsdag den 16. august 2011

30 day photo challenge; day 12

close up:

at hunden som hedder Thomsen da jeg ikke mendte at man kunne kalde sin hund for Poul, Det er vist ikke svært at gætte hvem min mand er fan af.

mandag den 15. august 2011

30 day photo challenge; day 11

something fun:

Drengene synes altid det er sjovt når mor henter kameraret, så skal der skæres grimasser, nogle kønnere end andre, men det er altid et hit.

30 day photo challenge; day 10

Jeg er kommet lidt bagud med hensyn til den der photo challenge som jeg selv meldte mig med de bedste intentioner om at nå det, hver dag. Hverdagen har indhentet os som lille familie, manden har fået nyt arbejde, jeg har fået noget som også kan kaldes arbejde, den lille dreng skal starte i børnehave lige om lidt, min lille baby!

Derfor kommer først nu udfordringen for dag 10; something I made

Vestene strikkede jeg til drengene i julegave sidste år, de har haft den på en gang, de kan ikke lide strik, til moderens store skuffelse, men det forhindre mig ikke i at blive ved med at prøve. Opskriften er fra Garnstudio og strikket delight garn

onsdag den 10. august 2011

30 day photo challenge; day 9

faceless self portrait

Hvis I ikke må få et billede af den ene ende, så må I få af den anden.

heldige mig #2

Jeg har været heldig igen, hos frk turkis har jeg vundet disse mønstervægte, de er allerede taget ibrug af drengene.....

......som kasteskyts, men de er gode til at ramme, ikke mindst hinanden.

Tusind tak Christine

30 day photo challenge; day 8

Technology:

Umulig at leve uden, ikke altid let at leve med, uundværlig, lidt irreterende, jeg tror aldrig jeg vænner mig at kunne og skulle kunne nåes alle steder.

søndag den 7. august 2011

Suttepose salg

Jeg er endelig blevet færdig med alle sutteposerne efter noget der føles som en menneskealder, nu er de sat til salg under fanebladet shop, lad det endelig vide hvis der er noget der frister og jeg er også gerne med på en byttehandel. Til dem der er til andre farver eller har rigeligt med stof selv er der en DIY på poserne lige her.

30 day photo challenge; day 7

something new:




Min lille dreng skal i børnehave, i den forbindelse var vi inde hos Pottekonen i Kerteminde for at finde en lille ting til hans dagplejemor. Vi faldt over disse 3 gæs, de var så søde at vi beholdte dem selv og fandt noget andet til dagplejemoren. Hun laver mange søde ting, vi har flere, dog mest på bestilling, men er du i labolaget så anbefaler jeg at du kigger ind.

30 day photo challenge; day 6

childhood memory:

Igennem min barndom og ungdom har havnefesten i Kerteminde været noget jeg har glædet mig til. Mine forældre bor indenfor havnefestens område så havnefesten har mest foregået i baghaven sammen med venner og familie og så har vi engang imellem taget en runde på havnen for at kigge. Det var ikke alle venner vi så til dagligt, men når de nu alligevel var til havnefest kunne de lige kigge forbi. Et af de minder der står stærkest er mig og min søster i hængekøjen men min farmor. Min søster og jeg i de ens kjoler min farmor havde syet til os og med malet sommerfugl i hele hoved, ren hygge, varme og nærvær.

Igår var vi til havnefest igen, til middagsmad og hygge i baghaven. Morfar, manden og moster tog børnene ned på havnen, gik en rundte, købte en is og en pølse, gav en tur på hoppeborg og i tog og kom hjem igen. Jeg var slet ikke på havnen og jeg savnede det ikke, havnefesten er hyggeligst i mine forældres have.

desværre har jeg ikke noget billede, vi kom afsted uden kamera igår. Photo challenge uden billede, jeg håber det går

fredag den 5. august 2011

30 day photo challenge; day 5

someone I love:

Den store dreng er kun en af mange, men jeg elsker ham, han er da heller ikke til at stå for når han overtager vasketøjet.

torsdag den 4. august 2011

30 day photo challenge; day 4

favorite color

jeg har mange favorit farver da det helt og holdent kommer an på situationen og mit humør, denne lillae farve synes jeg er smuk, men nok mest når den sidder på blomsten, ikke så meget på noget andet.

onsdag den 3. august 2011

Et kup

10 kr i den lokale genbrugs
sættet er i junior str. med pudebetræk, den lille drengs begejstring var så stor at der var voldsomme protester da jeg ville vaske det inden brug.

10 kr, jeg mener selv at jeg har været sk*** heldig

30 day photo challenge; day 3

Clouds

Sådan så det ud kl. 8 i morges, flot, ligenu når jeg kigger ud af vinduet er det knap så flot.