lørdag den 9. marts 2013

Smilla, igen

Jeg er blevet så glad for min Smilla, at jeg har besluttet mig for at lave en til. Som før nævnt har jeg valgt at lave den i mørkeblå og med to tråde cashmere og en tråd lammeuld og den bliver dejlig blød.


 Ideen med tre tråde i stedet for to virker fint og den virker mere fast. Jeg har desuden besluttet mig for at vende den med vrangen ud af indtil bærestykket så det er den glatte side af glatstrikningen der kommer til at vende ud af. Det gør heller ikke noget at to umiddelbart ens trøjer er forskellige på andet end farven.

Det bliver godt, jeg kan mærke det og så er det en god afveksling til babytæppet.

Maja

onsdag den 6. marts 2013

gør det selv...

For snart pinligt længe siden blev jeg kontaktet af Mie der samler DIY'er rundt omkring i blogland og samler dem på en blog. Her kan du finde mine, men også mange andres. Kig forbi, der er masser af inspration.