søndag den 26. august 2012

Til en ægte prinsesse

Vi var blevet inviteret til fødselsdag igår, en niece fyldte 4 år, og hun er tosset med prinsesser. Jeg havde for et stykke tid siden fundet et prinsesse sengetøj i den lokale genbrugs, det blev slagtet og bagsiden blev brugt til denne lille, meget nemme nederdel. 


Det tog mig halvanden time fra den første tanke til nederdelen blev pakket ind. Jeg har brugt noget jersey rib til det elastiske (og meget pinke) islet i kjolen. Syning i jersey'en var lidt en udfordring da jeg "kun" ejer en ganske almindelig symaskine, så jeg måtte sidde og hive ud i stoffet for at tråden ikke skulle springe når prinsessen skulle have den på.
Den kunne sikkert have været pænere og med flere detaljer, men jeg er ganske udenmærket tilfreds med resultatet (den er trods alt sin første af sin slags her på matriklen) og prinsessen blev meget glad, den havde jo en god strut fakter. Der kommer helt klart flere af den slags, der er jo flere niecer.

torsdag den 23. august 2012

Fjord

Samme dag som min farmor døde havde jeg været på besøg hos Rasmilla og købe ind, der blev købt ind til flere projekter, et af dem var fjord. Fjord er designet af Signe der har bloggen Signest (der er også hende der har designet vestosaurus som jeg også har gang i).


Den har været rigtigt dejlig at strikke, dejlig medidativ, hvilket har været tiltrængt i en periode hvor tankerne har rumsteret.
Jeg har strikket den i en str 6 år, den har brugt 4 ngl af det tykke ynglingsgarn, der er ikke mange meter tilbage af det fjerde. I opskriften står der at der går 5 ngl til trøjen så nu her jeg et ekstra hvis jeg skulle have lyst til at strikke hue der passer til, og det tror jeg at jeg har.
Jeg er glad for at jeg strikke i str. 6 år, selvom det er til ham på 3 (snart 4 år) for den sidder til på den (knap så) lille dreng. Det har muligvis noget at gøre med strikkefasthed, men det skal vi ikke snakke om.


Nede i hjørnet foran sidder et af de små navnemærkater jeg fik lavet til drengene, med dinosaurus, naturligvis.

onsdag den 22. august 2012

Smilla

Så blev jeg endelig færdig med Smilla, den har til tider trukket tænder ud, jeg kan se at jeg startede på den i februar. Jeg ved godt at jeg ikke kommer rigtig til at bruge den før de kolde vintermåneder, den har bare ligget og irreteret mig og ventet på de sidste småting, det har f.eks taget mig en måned at sy knapper i. Men den blev færdig, jeg havde den på til min farmors begravelse i torsdags, tænkte at hun ville have sat pris på det.


Jeg ville have taget nogle flere billeder, men netop som jeg er gang melder kameraet om fladt batteri, så måske, måske ikke kommer der flere billeder af Smilla i hel figur.

Modellen er fra mere feminint strik, strikket lidt længere og bredere end opskriften foreskriver, måske lidt for bredt da den har tendens til at falde ned over skulderne. Tænker det ændre sig når jeg har haft den vasket. Den er strikket i en tråd lammeuld fra filcolana og en tråd cashmere (920 m pr 100 g) og er dejlig blød.

Jeg har planer om en mere, denne gang i en mærkeblå og med 2 tråde cashmere så jeg kan strikke på mindre pinde, det kan måske holde den fra at vokse i bredden. Men det kommer til at tage et stykke tid før jeg når til det, jeg er imellemtiden gået igang med dette projekt.

søndag den 19. august 2012

Kære farmor

Jeg havde et helt andet formuleret i mine tanker, noget om min farmor, om hendet sygdom og død, men jeg kan ikke rigtig få de rigtige ord sat på mine følelser. Hvad end jeg skriver kan det ikke bekrive den tomme fornemmelse jeg har helt inde hvor det bare gør ondt. Og ja, jeg ved godt at det var det bedste for hende, hun har fred nu. Og ja, jeg ved også godt at den farmor jeg kendte og elskede ikke var den farmor der var tilbage, at det bare var en tom skal. Men det gør sgu stadig ondt, som en fysisk smerte der ikke vil gå væk ligemeget hvad jeg gør.

Hun blev begravet i torsdags, det var hårdt. Hårdt at tænke på at hun lå, spinkel som hun var, inde i kisten. 6 af hendes 7 børnebørn bar kisten ud, vi tudede hele vejen, ja, nærmest hulkede. Jeg vil savne hende altid. Jeg ved også godt savnet bliver mindre med tiden, det ved jeg bare ikke om jeg har lyst til for hun vil for altid være en del af mit liv.


Kære farmor
Jeg savner dig, jeg savner de timer vi havde sammen og det du betød for mig.
Jeg beundre dig dit livsmod og livslyst, at hvergang skæbnen spændte ben kom du kun stærkere tilbage. Og skæbnen har spændt ben, du har mistet mange, for mange.
Jeg ved at du elskede din familie, vi elskede dig, du vil altid have en særlig plads i mit hjerte.


Så fandt jeg alligevel nogle ord, ord der måske ikke helt 100 % beskriver hvordan jeg har det, men måske et godt stykke af vejen.

Tak til dig der læste med så langt, det hjalp at få lettet mit hjerte.

Maja

mandag den 13. august 2012

give away vinder

Det bliver kort, helt kort.

Randorm.org blev brugt, af ialt 43 lodder blev nr 14 trukket, tillykke til Pia Zastrow, hvis du mailer mig din adresse så sender jeg gaven i løbet af ugen. mostermajas@live.dk

Min farmor døde i fredags, og selvom hun hun har været syg længe og dement endnu længere, har det slået mig helt ud af kurs. Jeg vender tilbage når jeg finder ud af hvilket ben jeg kan stå på.

onsdag den 8. august 2012

Lidt om at gå i stå

tiden vil ikke, jeg vil ikke, tankerne vil ikke, der er ikke rigtigt noget der kan finde ud af at samarbejde. Jeg får ikke rigtigt noget fra hånden, og dog alligevel, de er i gang hele tiden. Der er bare ikke rigtigt noget der bliver færdigt. Pisse irreterende, man kører rundt i ring, får engang imellem blinket af, der bliver bare ikke rigtigt skiftet retning.

Min farmor er syg, der er ikke længe igen, og i den forbindelse kredser mine tanker en del om hende og det vi lavede sammen. Jeg savner hende helt vildt. Det gibber i mig hvergang telefonen ringer, det kunne jo være nu det var sket.

Samtidig går jeg og er jublende glad, jeg skal starte på læreruddannelsen i næste uge, jeg glæder mig. A dream comming true, det bliver hårdt med børn, mand og hus, men det bliver det hele værd. Men det betyder også at de næste 4 år bliver det minimalt med garnindkøb, der skal i den grad bund i lageret, der posetive er så at jeg tror nok at jeg har garn til de næste 4 år uden at komme til at mangle. Jeg kommer nok til at tænke kreativt, det bliver nok en del med striber. Men det bliver så fedt.

Et sted mellem disse tanker med savn og en ny fremtid er der bare ikke rigtigt plads til så meget andet, den smule jeg har fået lavet skal nok komme på en af dagene.

Til gengæld kommer der et billede af nogle pudebetræk jeg har syet tidligere i ferien, de er lavet af viskestykker jeg har fundet i netto


Jeg synes selv at de er blevet fine, før var de hvide så det er dejligt med lidt farve.

Og glem endelig ikke min give away, du kan stadig nå at være med, jeg trækker en vinder på mandag.