onsdag den 17. juli 2013

Der blev jeg vist lige væk.... Igen

Efter eksamenslæsning og et fuldtidsferie job har jeg nu ferie sammen med familien. Og vi skal ingenting og stornyde det. Eller det vil sige, vi skal 2 dage til København på familiebesøg, men også der skal vi kun lave det vi har lyst til.

Men selv om jeg har haft travlt med alt muligt, har jeg alligevel fået lavet lidt håndarbejde, bl.a. er Helge blevet færdig.  Han skal hænge på drengenes værelse, men ikke endnu, først skal manden have lavet den plade han skal hænge på som et rigtigt jagt trofæ.

Opskriften er fra bloggen "hvad bier tænker" er er dejligt let at gå til. 

Et andet projekt der har taget stort set al min nørkletid er denne taske:

 
Den er fra "nordiske masker 2" og er en jeg og en anden fra min strikkecafe forelskede os fuldstændigt i, da vi i efteråret fik et tidligt indblik i den dengang kommende bog. Vi blev hurtigt enige om at sådan en taske måtte vi have. I spøg fik jeg sagt at hvis hun betaler min, skal jeg nok lave hendes. Det ville hun gerne. Efter 2 mdr. panisk hækling blev jeg færdig med den i sidste uge, så hun kunne nå at få den med på ferie. Nu skal jeg bare have lavet min egen, men der er bare lige nogle hængepartier jeg skal have færdig først. Heldigvis byder ferien på masser af strikke/hækletid.

lørdag den 4. maj 2013

En gave til storesøster

Først vil jeg bare sige tak for de fine kommentarer til sidste post, det er mig, af en eller anden grund, umuligt at kommentere selv.

Idag skal jeg ud og besøge min søster og den lille nye nevø, med tæppet. Jeg har også nogle små sko med til den lille, men storesøster er der også, og hun skal også huskes. Det er trods alt hende der lige pludselig skal til at dele mor og far.

Jeg har været i gang med at sy en pusletaske til hende, så når mor pusler lillebror, kan hun pusle dukken. Mønstret er mit, det er kommet til live i fællesskab med en klassekammerat, der har et større stoflager end jeg troede muligt. (Hun siger sikkert det samme om mit garnlager.) Jeg har selv syet, spurgt hende til råds undervejs når der var noget der drillede. Hun fik mange spørgsmål om kantbåndet. Men det gik, jeg blev færdig og lige om lidt skal jeg til at pakke ind. Det er blevet godt. Er dog lidt spændt på hvad niecen siger.











tirsdag den 30. april 2013

Så blev jeg færdig

Endelig, babytæppet er færdig. Det er blødt og lækkert og består af 518 skønne gram af chunky uld/bomuld fra Garnudsalg.

Jeg har fundet teknikken i en bog med strikke teknikker, strikkede en prøve og regnede derfra ud hvor mange masker jeg skulle bruge. Jeg har 8 masker pr firkant, og 14 firkanter på retsiden. Der er ialt 31 rækker med hele firkanter før jeg lukkede af. Tilbage sidder jeg med 4 g garn. Det passede perfekt. I vasket og lettere strukket tilstand måler det 85 x 115 cm, ligesom modtagerens moder ønskede. Nu skal det bare tørre og afleveres til den lille. Forhåbentlig bliver det i weekenden, nu da tæppet er færdigt må det gerne flytte hjemmefra.



fredag den 19. april 2013

Slutspurt

 
Jeg kæmper, dette babytæppe har taget en evighed. Og selv om jeg næsten har monogam undervejs, synes jeg bare ikke at det skrider fremad. Neverkont tager åbenbart en h.. lang tid at strikke, den var jeg ikke helt forberedt på. Alt i alt kommer jeg til at bruge over 100 timer på dette ene stykke strik. Men nu hjælper det på det, jeg mangler 6 ud af 31 rækker før jeg skal lukke af, derfor har jeg sat en slutspurt ind, nu skal det være færdigt. Al ledig tid bliver brugt på det.
Det hjælper også på motivationen at min nevø er blevet født. Som jeg nævnte her fødte hun min niece et pænt stykke tid før termin. Det gjorde hun også denne gang, så den dreng der skulle komme midt i maj blev født påskedag. Det gør jo også jeg skal skynde mig at blive færdig så han kan få sit babytæppe når han skal sove til middag i det kølige forår.
Det skal da lige siges at mor og barn har det godt, de kom hjem i mandags og er ved at vænne sig til at være en familie på 4. 
 
 

Mig tilbage til tæppet.....

søndag den 14. april 2013

lørdag den 9. marts 2013

Smilla, igen

Jeg er blevet så glad for min Smilla, at jeg har besluttet mig for at lave en til. Som før nævnt har jeg valgt at lave den i mørkeblå og med to tråde cashmere og en tråd lammeuld og den bliver dejlig blød.


 Ideen med tre tråde i stedet for to virker fint og den virker mere fast. Jeg har desuden besluttet mig for at vende den med vrangen ud af indtil bærestykket så det er den glatte side af glatstrikningen der kommer til at vende ud af. Det gør heller ikke noget at to umiddelbart ens trøjer er forskellige på andet end farven.

Det bliver godt, jeg kan mærke det og så er det en god afveksling til babytæppet.

Maja

onsdag den 6. marts 2013

gør det selv...

For snart pinligt længe siden blev jeg kontaktet af Mie der samler DIY'er rundt omkring i blogland og samler dem på en blog. Her kan du finde mine, men også mange andres. Kig forbi, der er masser af inspration.

onsdag den 27. februar 2013

Babytæppe

Da jeg blev moster for lidt over tre år siden strikkede jeg det  fineste tøsetæppe til den kommende niece. Nu er min søster gravid igen, denne gang venter hun en lille dreng. Hvilken undskyldning for at prøve en ny strikke metode, det nye tæppe skal være i neverkont, og med den brune farve min søster har valgt, bliver dette et rigtigt drengetæppe.


Tæppet bliver strikket i chunky blackhill uld/bomuld i farven brun rullesten fra Garnudsalg, og jeg har travlt, min søster har termin midt i maj, men sidst fødte hun 7 uger før, gør hun det også denne gang, er det jo lige om lidt. Jeg må nok heldere komme tilbage til strikkepindende.

Maja

lørdag den 16. februar 2013

Den spæde begyndelse

Når man føler at man er lidt bagud med alt andet, giver det lidt luft at være på forkant bare et enkelt sted, derfor er vi så småt begyndt at byde påsken velkommen.
Vinterferien er over os, den næste uge står i hyggens tegn, for drengene altså. Jeg skal skrive opgave og manden skal på arbejde, så det bliver bedsteforældrene der får glæden af to drenge der så småt er begyndt at mærke forårskådheden.

Jeg kan mærke at lysten og overskuddet til at blogge er ved at vende tilbage og selvom jeg ikke har ret meget at de ting jeg har lavet hjemme, kan jeg kun forestille mig at der kommer til at ske noget mere her på bloggen det næste stykke tid. (Om ikke andet er det altid godt med en overspringshandling når man skal skrive opgave;) )