lørdag den 4. maj 2013

En gave til storesøster

Først vil jeg bare sige tak for de fine kommentarer til sidste post, det er mig, af en eller anden grund, umuligt at kommentere selv.

Idag skal jeg ud og besøge min søster og den lille nye nevø, med tæppet. Jeg har også nogle små sko med til den lille, men storesøster er der også, og hun skal også huskes. Det er trods alt hende der lige pludselig skal til at dele mor og far.

Jeg har været i gang med at sy en pusletaske til hende, så når mor pusler lillebror, kan hun pusle dukken. Mønstret er mit, det er kommet til live i fællesskab med en klassekammerat, der har et større stoflager end jeg troede muligt. (Hun siger sikkert det samme om mit garnlager.) Jeg har selv syet, spurgt hende til råds undervejs når der var noget der drillede. Hun fik mange spørgsmål om kantbåndet. Men det gik, jeg blev færdig og lige om lidt skal jeg til at pakke ind. Det er blevet godt. Er dog lidt spændt på hvad niecen siger.