mandag den 31. januar 2011
miss piggy
Jeg gik i sidste weekend igang med at strikke dette sjal og er nu nået et pænt stykke, jeg strikker med garn blackhill højlandsuld herfra på pinde 3,5.
På billedet ses mine rundpinde som er arvestykke fra min farmor, wiren er rød, jeg har aldrig set det før, og det er den eneste i hendes samling der er farvet. Er der nogen der ved hvor de kommer fra? Fåes de stadig? Jeg tænker på min farmor hver gang jeg sidder med strikketøjet, og har det med hende som Sys Bjerre så fint beskriver i "kære farmor, du som er i Herlev" Det er fra hende jeg har min glæde for håndarbejde, jeg skylder hende evig tak. Hun kan dårligt huske hvem jeg er, og jeg må indrømme at det gør lidt ondt, men sådan er tiden, alderdommen og demens. Jeg håber bare at jeg kan lærer mine børn hende at kende selvom hun ikke selv kan. Giver det mening?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det giver rigtig god mening! Demens er bare noget rigtig skidt at opleve som pårørende. Lad os håbe at den demense ikke har det lige så svært.
SvarSletHvor er det fantastisk at ha` sådan et arvestykke, der kalder minder frem hver gang det er i brug (det kan jeg godt misunde dig) - hvor den røde kommer fra, aner jeg ikke, men den er super skøn.
PS Skønt sjal i dejlig farve.
hej Kirsten
SvarSletmange tak, ja, demens er ikke sjov, jeg er nået dertil hvor jeg ikke besøger hende da hun kun virker mere forvirret og ked af at hun ikke ved hvem hende voksne pige, der kalder hende farmor, er. Jeg har dårligt med det, men vil et eller andet sted også heldere huske hende for den stærke og meget bestemte dame hun var og ikke skyggen som hun er blevet. Jeg tænker på og savner hende hver gang jeg sidder med noget håndarbejde.
maja
Det er nok en god, men hård beslutning for dig. Min svigerfar er lige ramt af sygdommen og det går desværre rigtig hurtigt ned ad bakken - meget hårdt at se et vidende menneske "smuldre" i sin bevidsthed og hukommelse.
SvarSletDu kan glæde dig over at hun har lært dig håndarbejde og mindes hende på den måde! Gode minder må vi samle på :o)
Det var hårdt, men jeg kan mærke at det var nødvendigt. Det gør mig ondt at høre om din svigerfar, det er en forfærdelig sygdom på alle måder, håber bare at du og din familie også har samlet rigtig mange gode minder.
SvarSlet