Pga. eksamenslæsning ikke rigtigt gået op for mig før nu at vi er startet på et nyt år og et nytårti. Jeg var til Zumba igår (jeg har ingen rytme, kan ikke huske trinene, men man får vel point for at prøve), og imens jeg prøvede at følge instrukturen kom jeg til at tænke på alle de ting jeg gerne ville nå i år. Her er hvad jeg indtil nu er kommet frem med.
- jeg vil være færdig med studiet og finde arbejde, jeg trænger seriøst til at leve af anden end SU, ikke mindst fordi at alle de byggeprojekter vi gerne vil udføre kræver at der kommer lidt mere ind end SU.
- jeg vil blive en bedre mor, en med mere tid og overskud til de små udskejelser der utvivlsomt kommer iløbet af en dag med to aktive (læs meget aktive) drenge.
- jeg vil være bedre til at gøre ting for min egen skyld, bare fordi jeg har lyst, manden kan sagtens have ungerne selvom han ikke altid gør tingene på min måde og huset altid ligner en krigszone når jeg kommer hjem.
- jeg skal blive bedre til at være kone, ikke kun mor, husholderske og praktiske gris. Have tid sammen som par, ikke kun som forældre.
- jeg vil blive bedre til at sige fra, og melde mig på banen.
- jeg skal blive til at stå for den jeg er, sige hvis der er noget jeg ikke synes er i orden. Gøre opmærksom på at jeg ikke synes det er i orden at man afbryder mig midt i en sætning, eller begynde at at snakke med andre når vi har en samtale kørende, det kan godt være at det jeg siger ikke synes interresant for vedkommende, men det andet er simpelthen for uhøflig, eller mere end det, det er mangel på respekt. Jeg kan sagtens forstå at man sin sin iver lige skal nå at sige noget, eller lige skal have aflevet en en besked til en forbipaserende, men at efterlade mig midt i en sætning for at starte en samtale en andet sted er simpelthen for ydmygende, for mig alstå. Det sker jævligt, så det må være et eller andet jeg gør, men det skal være slut nu, jeg fortjener en slutning på samtaler.
- jeg skal have fortalt familien at jeg blogger, indtil videre er det kun manden der ved det, han griner lidt af det.
- jeg vil bedre til at lave indlæg, gøre bloggen mere mig.
- jeg vil til at motionerer mere, spise mindre og tabe mig lidt, men den del har ikke ændre sig siden sidste år.
- og derud over skal jeg have gang i meget mere strik.
2011 er også året hvor vores lille dreng fylder 3, starter børnehave og forhåbenlig smider bleen, og at jeg derfor ikke skal slæbe mig skæv i ryggen når vi skal nogen steder pga. af pusletasken. Den store dreng fylder 4, det er virkelig 4 år siden jeg blev mor, 4 år siden manden og jeg blev gift og 3 år siden at vi blev husejere. Så mange ting på så lidt tid, 2011 må gerne blive et roligt år med mere overskud på alle måder.
Der kommer sikkert mere til efterhånden som året skrider frem, men indtil videre godt nyår herfra og håb om at i får held med det I har af ønsker for i år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar