Denne meget smitsomme virus har været forbi mig i weekenden, hele tre ting er der blevet startet op på:
Mit nye evighedsprojekt, zig zag-tæppe ala Karens, der gemmer sig flere farver på lageret, garn jeg har købt af mange omgange når jeg har været i Odense. Og ligesom Karens tæppe er mit også i Kauni, dog i mere dæmpede farver.
En ny Vestosaurus til den store dreng fordi den anden ikke var god nok, den kan dog bruges indtil der bliver strikket en anden.
En vestosaurus til den lille dreng i det originale Rasmilla ynglingsgarn, det er så meget mere lækkert at strikke i end arwettaen som jeg bruger til den store dreng. Så meget, faktisk, at jeg har været inde på Rasmillas net butik for at se om de havde de ønskede farver, desværre ikke.
Alt dette er startet op til trods for at jeg i forvejen havde denne sag på pindene, den er fra bogen "Mere feminint strik" af Lene Holme Samsøe. Jeg fandt den i et gammelt Hendes Verden blad.
Og hvad strikker jeg så den i? Spørger I. Tja, den bliver strikket i en tråd ren cashmere og en tråd lammeuld, det hele købt hos min lokale garnpusher (der desværre kun har en fysisk butik) Det er også her jeg hver anden mandag går i strikkecafe sammen med de lokale damer, noget jeg valgte at gøre da jeg som tilflytter ikke kendte en sjæl på disse egne.
Som I nok kan se, så har jeg rigeligt at lave det næste stykke tid og selvom der ikke er deadline på noget af det før til næste vinter tror jeg ikke at jeg starter på noget nyt et stykke tid, eller ihvertfald de næste 14 dage, hvis virussen ellers er forsvundet fra matriklen
Åhh nej, det lyder smitsomt:-)
SvarSletdet er den også, meget endda ;-)
SletStartitis er dejligt, så drømmer man om alle de lækre ting som bliver færdige, en gang. kender du WWW.flittiglise.dk, der er lige nu udsalg på lækre kits fra vianstrik, Mums...:-) flot dinosaurus siger jeg bare..
SvarSletstartitis er en dejlig virus til at starte med, problemet er bare når det bliver til frustration hvis projektet bliver til en UFO. Jeg kender ikke flittiglise.dk, jeg kigger lige ind
SletDet er rigtig dejligt at kunne veksle mellem projekterne!
SvarSletdet er også det der var tanken, noget egner sig bedre til når man ser tv med familien end andet
SletUuuuhhaa den virus kender jeg kun alt for godt, men det hæklede tæppe ser altså godt ud, så langt :-)
SvarSletDet er heller ikke første gang jeg har den, men jeg når næsten at komme mig inden den kommer igen. tæppet bliver lækkert, det bliver hæklet på en nål lige en halv nr str. end anbefalet for et lidt mere luftigt udtryk, jeg glæder mig til det bliver så stort at jeg kan varme mig på det imens jeg hækler på det.
Slet