torsdag den 5. juli 2012

Hæklet kaktus, DIY




Jeg har brugt bomuldsgarn fra stof og stil, de har mange forskellige farver grøn. Derudover en hæklenål nr. 2,5. Læs hele opskriften igennem først pinden du går i gang.

Lm: luftmasker

Fm: fastmasker

Bobbel: der laves bobler på rækkerne; 5, 8, 11, 14, 17, 20, 23, 26, 29, 32, 35, 38, 41. Boblen laves i 2. m efter udtagning. I rækker uden udtagning laves boblen så det passer med samme skråning som før.

Boblen laves således: *slå garnet 2 gange rundt om nålen, stik nålen igennem masken, slå garnet rundt om og træk garnet med igennem arbejdet. Der er nu 4 m på nålen. Slå garnet om nålen og træk igennem 2 af maskerne (3 m tilbage). Slå endnu en gang garnet om nålen og træk igennem 2 masker (2 m tilbage) Gentag fra * 2 gange, alle 3 i samme maske. Når alle 3 af disse masker er lavet er der 4 m på nålen, slå garnet om nålen og træk igennem alle masker, forsæt med fm i næste og efterfølgende masker til næste bobbel skal laves.

Eller sagt på en anden måde; dobbelte stangmasker hvor man undlader den sidste del af masken.

Hæklet kaktus;

Start med 2 lm

1. omg: 8 fm i første lm (8 m)
2. omg: 2 fm i hver m (16 m)
3. omg: 1 fm, 2 fm i en, forsæt omgangen ud (24 m)
4. omg: 2 fm, 2 fm i en, forsæt omgangen ud (32 m)
5. omg: 3 fm, 2 fm i en, forsæt omgangen ud (40 m)
6. omg: 4 fm, 2 fm i en, forsæt omgangen ud (48 m)
7. omg: 5 fm, 2 fm i en, forsæt omgangen ud (56 m)
8. omg: 1 fm i hver (56 m)
9. omg: 6 fm, 2 fm i en, forsæt omgangen ud (64 m)
10. omg: 7 fm, 2 fm i en, forsæt omgangen ud (72 m)
11.-12. omg: 1 fm i hver (72 m)
13. omg: 8 fm, 2 fm i en, forsæt omgangen ud (80 m)
14.-23. omg: 1fm i hver (80 m)
24. omg: to masker sammen lige før bobbel, i alt 8 gange(72 m)
25-32 . omg: 1fm i hver (72 m)
33 omg: to masker sammen lige før bobbel, i alt 8 gange(64 m)
34-41. omg: 1fm i hver (64 m)
42 omg: to masker sammen lige før bobbel, i alt 8 gange(56 m)
43-46. omg: 1fm i hver (56 m)

Bryd garnet med lang ende da den skal bruges til at sy kaktussen fast med.

Bund:

Til bund har jeg klippet et stykke af ungernes gamle skummadras fra deres weekendseng så det passer med str. på den skjuler jeg havde valgt

Start med 2 lm
1. omg: 7 fm i første lm (7 m)
2. omg: 2 fm i hver m (14 m)
3. omg: 1 fm, 2 fm i en, forsæt omgangen ud (21 m)
4. omg: 2 fm, 2 fm i en, forsæt omgangen ud (28 m)
5. omg: 3 fm, 2 fm i en, forsæt omgangen ud (35 m)
6. omg: 4 fm, 2 fm i en, forsæt omgangen ud (42 m)
7. omg: 5 fm, 2 fm i en, forsæt omgangen ud (49 m)

Foresæt på denne måde til stykket passer til skumstykket, hækel 10-15 omg. uden udtagninger.

Fyld kaktussen godt med fiberfyld og sy den fast på bunden, Hvis kaktussen vakler, kan der syes nogle sting tværs igennem skumklodsen helt inde ved kaktussens rod. Der kan også hækles blomster til at sætte på toppen.

Kaktussen kan have mange former, jeg har tidligere lavet en der var helt rund. Man kan også lave dem lange og tynde, små og tykke. Jeg har flere tankerne, nogle i klynger, nogle med forgreninger, kun fantasien sætter grænser. Jeg har sat mine bobler på hver 3. omgang, men du kan jo sætte dem som du synes.

Ideen til hæklede kaktusser er ikke min, jeg har hæklet dem efter dem inspiration andetsteds fra, bl.a. yarnfreak, Når genbrug blir guld og For 2 kr blandet.

Hvis der er rettelser eller spørgsmål, sig endelig til.

Denne opskrift må ikke sælges, men del den gerne med hvem du har lyst. Hvis du prøver opskriften, læg så gerne et link i kommentarfeltet så jeg og andre kan se dem.

God fornøjelse

Maja

6 kommentarer:

  1. jamen jeg skynder mig at printe den ud Maja- 1000 tak :-) så du de søde kaninkaktus ?

    SvarSlet
  2. Jeg så godt de søde kaninkaktus, de er da for kære, jeg kan godt forstå datteren kunne tænke sig dem.
    god fornøjelse med hækleriet, jeg er glad for at jeg kunne hjælpe.

    SvarSlet
  3. Så er der kommet endnu et projekt på min liste over ting jeg gerne vil lave! Tak for den fine diy. Kh Gitte

    SvarSlet
  4. Velbekomme, glæder mig til at se hvordan din kommer til at se ud, god fornøjelse.

    SvarSlet
  5. Tak for den fine kaktus mønster den tager jeg til mig.
    kh lissy-hanne

    SvarSlet
  6. Det skal være så velkommen til, Maja

    SvarSlet