søndag den 10. juni 2012

Dagen idag

Dagen idag kommer (forhåbenlig) til at gå med at omsætte disse stoffer til noget brugbart, der skal blandt andet syes sengetøj med Rasmus Klump på den ene side og mormor gamle dynebetræk på den anden side. Dynebetræk fra dengang de blev kogt og rullet og dynerne kun var 180 cm lange. Betræk som fortæller en historie som jeg synes er vigtig at fortælle og som derfor skal genbruges for ikke at blive glemt. Da dynerne ikke passer til betrækket er der kke andre veje end at få betrækket til at passe dynen.


I bunken ligger også stof til en juledug der "bare" skal syes i kanterne og selv om der er lang tid til jul kan jeg jo ligeså godt få det gjort og få den væk fra stof bunken (så ser bunken heller ikke så slem ud)


I bunken ligger også stof til denne pude fra drengenes børnehave, den trængte til overhaling. til den ligger der noget møbelstof jeg engang har købt hos The English Shop i Odense, en butik der desværre ikke ligger det mere. Mønstret hedder Day trip og er fra Liberty furnishings, hvis der er nogen der ved hvor man kan købe det idag må I meget gerne give lyd fra jer.


Min søndag står selvfølgelig også på oprydning, tøjvask og hygge med den lille dreng, dog ikke i den rækkefølge.

god søndag

2 kommentarer:

  1. Ser ud til at blive en dejlig søndag ved symaskinene !

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne, det var en dejlig dag ved symaskinen selvom jeg overhovedet ikke nåede det hele.
      Maja

      Slet