søndag den 31. juli 2011

Give away vinder

Jeg rodede tilfældigt rundt i skålen med lodder og fangede et lod

Tillykke til Flet og sjov, hvis du mailer mig din adresse på mostermajas@live.dk så får jeg sendt pakken afsted i løbet af ugen.

Og mange tak til alle jer andre der havde lyst til at være med, jeg havde ikke troet at det skulle gå så hurtigt med at nå de 50.

lørdag den 30. juli 2011

wauw

I løbet af i dag er jeg nået de 50 faste læsere, jeg trækker derfor en vinder af min give away i løbet af i morgen. Du kan stadig nå at være med lige her.

I gave kassen er der ialt landet dette:




fredag den 29. juli 2011

På babybesøg # 3

Endnu en baby er kommet til verden, en lille sundt og rask dreng, endnu en gang har jeg strikket små babysko, denne gang i blå alpaca fra drops, og selvfølgelig skal han også have en suttepose. Nu håber jeg bare at det falder i moderens smag.

søndag den 24. juli 2011

Så prøver jeg


at se om jeg kan huske hvad jeg lærte på sokke kurset med Julia, tiden er lige til det, jeg er syg, ungerne er meget aktive, manden har taget dem med udenfor og fjerne de dræbesnegle der synes at vores have er et godt sted at bo. Ligeom lidt kører manden og den store dreng, den lille bliver hjemme så imens han sover til middag vil jeg forsøge mig udi sokkestrikningens kunst fra tåen op.

lørdag den 23. juli 2011

onsdag den 20. juli 2011

Give away - endnu mere i gavekassen

Jeg gravede lidt dybere på garnlageret og fandt disse strikkepinde, 

 de er af bambus
 og er i størrelserne 8, 10, 12 og 15, hele sættet ryger i puljen.
Jeg får dem aldrig brugt, de blev købt engang da jeg mente at jeg skulle have strikkepinde i alle størrelser, problemet er bare at jeg ikke kan fordrage at strikke med bambuspinde eller på pinde større end 6-stykker. Jeg har også mange strømpepinde i str. 2,5, jeg smider også lige et enkelt sæt i puljen også, så er man udrustet til mange timers strik.

Hvis du endnu ikke har deltaget i min give away, kan du gøre det her, der mangler bare 3 faste læsere før spændingen kan udløses. Håber det bliver snart. Til  jer der allerede har deltaget så er det dejligt at se så mange der er interesseret i min blog og/eller min give away. Til alle de nye læsere, velkommen til.

blog award

Jeg har modtaget denne blogaward af Grøn græs, jeg siger mange tak og jeg vil meget gerne lege med. Jeg synes altid bloglege er sjove da man får noget nyt at vide om blogindehaveren som man oftes ikke vidste i forvejen.


Reglerne er:
- man skal linke til den, som man har modtaget awarden af.
- man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere.
- Til sidst skal man svare på de 5 følgende spørgsmål

Sp.1: Hvorfor begyndte jeg at blogge?
Jeg begyndte at blogge da jeg skrev bachelor projekt, jeg manglede en overspringshandling, noget andet at tænke på en gang imellem. Jeg var faldet over Karens blog inde på Tante Grøns hjemmeside og blev facineret af denne verden hvor alle er velkomne og hvor der deles rundhåndet ud af ideer.

Sp. 2: Hvilke blogs følger du?
Jeg følger mest kreablogs, gerne noget med strik og hækling og børn i en skøn forvirring. Der er med tiden også kommet enkelte kvinder med holdning eller humorristiske beretninger fra hverdagen, men en sikker vinder for at få mig forbi en blog er billeder af garn. Man kan bliver helt saglig af billeder af garn.

Sp.3: Favoritfarver?
Kigger man i mit glædeskab ville man sige jordlige farver, men jeg elsker farver (dog ikke neon), jeg er bare ikke altid modig nok til at kaste mig ud i en farveekplotion.

Sp. 4: Favoritfilm?
Jeg er helt klart til engelske krimier, marple, poirot, og foyle er lige mig. Matador er dog også altid et hit.

Sp. 5: Hvilke lande vil du besøge?
Jeg kunne godt tænke mig at komme til Skotland og Irland for at se naturen, Det samme med Canada. Men lige nu snakker vi mest om en charter tur når drengene bliver store nok til at kunne rende rundt uden os, bare for at have prøvet det.

Til sidst vil jeg gerne nominere:

søndag den 17. juli 2011

vimpler

Så er jeg færdig med vimplerne, og det som jeg troede skulle være mit sommer evigheds-, det jeg skulle have med når vi skulle ud at køre projekt, er færdigt. Jeg har hæklet den første række sammen, og der er til 7 rækker mere. 4,5 m bliver de, det passer med afstanden mellem de stolper der står i fest-stalden.

 Farverne er dæmpet, men det passer fint med de ellers kalkede vægge.

Jeg havde så travlt med at se det færdige resultat at jeg ikke gad at hæfte ender, men jeg har også god tid, næste gang vi skal holde fest er til maj. Jeg er meget tilfreds med resultatet, de skal nok bllive brugt.

torsdag den 14. juli 2011

Hygge, eller når TV påvirker børn

Den store dreng sad og så Rosa fra rouladegade i går morges, da udsendelsen er færdig kigger han på mig og siger at vi skal bage til morfar. Helt fint, tænkte jeg, morfar står aldrig tilbage for kage. Drengen mente så at vi skulle bage cupcakes, eller de der med det mærkelige noget ovenpå som han prøvede at forklare mig.

Det blev til disse, det er dog ikke icing der er ovenpå, men noget chokolademousse-lignende-noget fra dr. Oekter der bare skulle piskes op og sprøjdes på. Det smager udenmærket, det kan dog anbefales at det er helt koldt når det spises ellers kan det godt blive lidt vammelt.

Den lille dreng kunne dog ikke vente med at smage, der var flere af kagerne der havde fået et fingeraftryk. Jeg kunne også konstatere at der var nogle børn der havde leget borte med mine tyllere, de var ikke til at finde.

Til pynt var der hakkede smarties, vingummier eller chokoflager.

Det var rigtigt hyggeligt at mine forældre kom ud, det endte da også med at den store dreng tog med dem hjem og sove.

Det var heller ikke rigtig vejr til at skulle noget andet igår, det regnede stille og roligt hele dagen, idag er det værre, lidt mere kraftig regn, så lige nu sidder jeg og er glad for at jeg kun har den lille dreng hjemme,to raske og meget aktive drenge indenfor en hel dag er noget der godt kan for moren til at gå tidligt iseng og måske bande lidt højt en gang imellem.

Hvad bedriver I tiden med på en regnvejrs sommerdag?

tirsdag den 12. juli 2011

give away - mere i gave kassen

Der er kommet mere garn i gavekassen til min give away

I min tur igennem mine garnkasser fandt jeg også uanede mængder af sokkegarn. Det kommer sig af jeg engang strikkede mange sokker og så skal man tilsyneladende have sig et pænt lager, min farmor var også produktiv sokkestrikker og da hun kom på plejehjem fik jeg også hendes lager. Alt dette betyder at jeg idag har rigtig meget sokkegarn (og alligevel køber jeg stadig mere), nok til at forsyne hele min familie med striksokker de næste mange år, derfor ligger jeg dette sokkegarn i gavekassen til min give away.

Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig kan du gøre det i dette indlæg, her kan du også se det andet garn i gavekassen. Det kræver kun en kommentar.

Ellers nyder vi sommeren, igår var svigerinden på besøg med niecerne og nevøen, til en af de der meget sjælde og utroligt hyggelige dage hvor børnene bare leger og de voksne kan snakke uden de store forstyrelser.

søndag den 10. juli 2011

jeg når da lidt

I øjeblikket synes jeg tiden flyver af sted, næsten samtidig med at den står helt stille. Dagene er fyldt med grin og glade børn og ikke megen tid til håndarbejde, jeg hækler stadig vimpler, jeg har rundet de 100! så mangler jeg kun ca. 40 før de vil blive lagt i bunker til sammenhækling. Nu af da bliver der også omdannet stoftil sutteposer, bl.a. til en lille dreng der gerne snart skulle se dagens lys.

Imens venter børnenes værelse, der skal ryddes for alt, fjernes en væg, isoleres, tapeseres og males. Så skulle værelset gerne blive dobbelt så stort, ca. 12-14 kvm. Det kunne være det skulle være nu, ønsk mig held og lykke. jeg får nok brug for det.

onsdag den 6. juli 2011

bare et lille spørgsmål

Jeg sidder og syr sutteposer til den helt store guldmedalje, jeg havde købt noget patchworkstof engang, men jeg kom aldrig igang så nu ender det hele som sutteposer som jeg gerne vil sælge.

og det er så her jeg er kommet i tvivl, hvad skal sådan en koste? Det indvendige mål er ca 14x14 cm og der kan være 10 MAM-sutter i sådan en pose. Jeg har overvejet hvad jeg selv vil give, jeg har også overvejet om de er pæne nok til at sælge, men er ikke rigtig kommet frem til noget.

I sidder nogle stykker der vandt nogle i min giveaway, kan jeg være bekendt at sælge dem og hvad ville jeg kunne tage for dem? I andre må også gerne komme med jeres bud.

mandag den 4. juli 2011

Nok noget af det første jeg syede

var denne:

Det er ikke slangen jeg mener, det er en jeg har fået af min fætter, men hvis man ser godt efter kan man se at den er blevet syet sammen i sidderne med ikke helt machende garn. Jeg havde ikke tænkt på den i mange år, men fandt den forleden i en pose og gav den til den store dreng, han blev meget glad, og jeg fik lidt fornemmelsen af min barndoms vigtigste sovedyr havde fået nyt liv. Måske har vi set for meget Toy Story her i huset.