fredag den 27. maj 2011

Ikke just monogam

... er nok en betegnelse der passer meget godt lige nu, jeg er gået igang med Fiona fra Rasmilla og alligevel skulle jeg lige prøve at hækle en firkant som jeg havde set her, min ser ikke helt så pæn ud, men nu sidder jeg og overvejer om jeg ikke lige skulle lave et tæppe, nu jeg er igang.


 Jeg ved det er mange firkanter, jeg har heller ikke lige noget at bruge tæppet til, men man overvejer det lige selvom man ved det er fjollet, kender I det?

onsdag den 25. maj 2011

Jeg gav mig selv lov

... til at starte på Rasmillaen. Igår slog jeg op til Fiona i luksusgarnet, umiddelbart lidt stift at strikke med, men jeg er overbevist om at det bliver godt når det bliver vasket. Jeg strikker den i str. 4 til en pige der fylder 2 til vinter, jeg tænker at hun kan starte med at bruge den som kjole, derefter som top.


Niecen der skal have den har arvet rigtig meget lyserødt tøj, lidt mere end hvad moren synes er fint, derfor bliver der strikket stort set altid strikket i neutrale farver til hende, her dog med et snert af lyng. Det er menningen den skal bruges til advendts gave, der er længe til jul, tænker du nu, ja ja, men med 4 niecer og nevøer skal der tyv startes for at nå det hele.

Er I andre også gået igang med årets julegave ræs, eller er jeg bare i meget god tid for en gang skyld?

søndag den 22. maj 2011

Kærestedag

I fredags tog mine forældre drengene med på jernbane museet for at Thomas tog, stort hit, imens holdte manden og jeg kærestedag. Vi tog en tur op i den anden ende af marken med et kamera, så imens det regner udenfor kan jeg vise billeder af en dag med sol.



Mon ikke solen kommer frem igen, måske imorgen

torsdag den 19. maj 2011

Jeg kom lige i tanke om

...hvor mange projekter der står mellem mig og Rasmillaen jeg viste igår, det er ikke helt småting.

Babysko til en lille pige der er født, strikket i alpaca fra drops.


Flagranker, Karens opskrift, har hæklet to ranker med 20 flag i hver, jeg mangler 1 ranke og så lige brodere 60 kors.

Pulsvarmere, de er færdige, de skal bare lige sys sammen, det har de så skulle den sidste måned.


Projekt Camomille igangsat i kasmir/uld/viskose blanding fra garnudsalg


Det første er hæklet til en vest ligesom denne
Moderen til modtageren vaskede den på maskinens uldprogram, nu er den i dukke str, så laver vi da bare en mere.


Ok, det er måske ikke noget jeg har gang i, men det ligger pænt og venter på at blive til vimpler ligesom Karens.

Og til sidst har jeg denne liste med ting jeg gerne vil nå, stjernerne betyder at jeg er igang. Som I kan se, så er der lang vej til Rasmilla, det kan være at jeg skyder en genvej.

Og så er det nu I skal sige at I også her mange projekter i luften, at det er iorden at skyde en genvej og at I ville gøre det samme, please. Jeg skal nok få det hele færdigt en dag, måske.

onsdag den 18. maj 2011

Rasmilla

Også jeg var til det famøse forårsmarked, jeg kom så tidligt fredag at jeg fik en goody bag. Glæden var stor da jeg så at der lå en prøve fra Rasmilla, jeg havde hørt meget om det, men endnu ikke haft glæden. Sammen med prøven lå et lod til en lodtrækning, jeg sendte ind og vandt, 200 kr til brug i butikken. Jeg fik en mail fra Sanne søndag, mandag bestilte jeg og igår modtog jeg så det lækre garn, prøv bare at se her


Jeg kan ikke få vendt det sidste billede rigtig, så prøvede jeg at slette det, det kunne jeg heller ikke, så nu får i det, sådan lidt fra en side.

Nu er problemet bare hvornår jeg kan få startet på det, her den sidste tid har jeg startet på mange ting, men jeg får dem ikke ført til ende. Der er alt for mange ting jeg godt kunne tænke mig at lave, men beslutningen er taget, ingen Rasmilla til jeg bare får lidt færdigt, eller jeg når til et svagt øjeblik. Startitis, det må være det jeg har, jeg håber bare jeg ikke smitter nogen. Jeg undskylder hvis jeg allerede har gjort det.

fredag den 13. maj 2011

Arvestykke eller gammelt l....

For nogle år siden fik jeg min mormors gamle symaskine, hun skulle ikke bruge den mere, en fin gammel sag fra dengang brun var moderne. Min mor kan huske at min mormor kom slæbende hjem med den engang i tresserne. Den kan mange ting, har mange dimser og dutter, mig, ja jeg kan bare zig-zagge og sy lige ud.


I sidste uge skete så det der ikke måtte ske, da jeg var igang med at lægge sidste hånd på poserne fra min give away, besluttede den sig for at strejke. D.v.s. den virkede fint når jeg syede på mit teststykke, ligeså snart jeg ville sy posen så ville den ikke stramme overtråden. Nå, i skammekrogen med den i en uges tid, det hjælper nogle gange at true med bål og brand, men ikke denne, den virker stadig ikke. Undskyld til jer der har ventet. Jeg har så måtte finde reserven, en billig firser model fra min farmor, jeg kan godt mærke, når jeg sidder og syer at det er en grund til den anden er favoritten.


Prøv lige at se den, den er da for lækker, med trækasse udenpå der har en æske indeni til alle dimserne. Der er en vejledning til trådning af maskinen foran, spolehuset fodres oppefra og ikke fra siden som det ellers ser ud til at være standard. Den er fin, min maskine, når den altså lige virker. Det kan være hvis jeg opfører mig ordenligt og snakker pænt til den, at den vil lege igen. Kære symaskine, du er bare lidt bedre end den anden, hold op med at have nykker og vær istedet med til at skabe fine ting, bare dig og mig.

lørdag den 7. maj 2011

Mors dags gave

Jeg har fået en mors dags gave, dog lidt for tidligt, jeg fik den igår. Men prøv lige at se:



Et krydsnøgleapperat, en bedre gave findes ikke. Desværre går der lige et par dage før jeg kan komme til at bruge det, lige nu burde jeg gøre rent, i aften står den på 30 års fødselsdag, i morgen en konfirmation.
Min søster kommer og passer børn i aften og tager dem med i ZOO i morgen, rent hygge og drengene glæder sig.

onsdag den 4. maj 2011

Jeg elsker blogland

... eller jeg har modtaget en pakke igen, igen

Lykke har deltaget i min gaveleg og har derfor sendt mig denne gave:

En sættekasse, en æske, nogle hjerter, hæklede greb og noget farverigt papir til at dekorer kassen med.
Tak, Lykke, du må være tankelæser, jeg har længe tænk på at skulle prøve kunsten at beklæde en sættekasse.

Jeg har også modtaget en kasse med garn fra Dorthe, jeg var så heldig at være den første der meldte sig på banen da hun ville give sit garn væk.

Der var noget mere end jeg lige havde regnet med, mange tak, Dorthe.
Gaver, gaver, gaver, er der noget at sige til at jeg elsker blogland

Jeg har modtaget en pakke # 2

...med knapper fra Kirsten med bloggen Maskebal, jeg var så heldig at vinde hendes give away i søndags

Se hvad posten havde med i går

To fødselsdagskort, to beskeder fra posten om der venter pakker, og et brev med gaven fra en vunden give away, mere om den senere.

Der var også et brev fra banken, de burde lærer at respekterer ens fødselsdag.

tirsdag den 3. maj 2011

Give away - vinderne er fundet

Jeg skrev
Jeg klippede
Jeg foldede
Jeg blandede



og drengene trak de 4 heldige vindere


Først udtrukne vælger først, nr 2 derefter og nr 3 til sidst.
nr. 3 By Rikke
trøstepræmien (en pose) går til LykkeS

Vil I skrive til mig med adresser, pakkevalg og farve på pose på majaka@live.dk. Så vil jeg prøve at opfylde ønskerne.

Til jer andre, tak fordi I havde lyst til at deltage. Hvis I har lyst ligger der en DIY på poserne lige her.

mandag den 2. maj 2011

Jeg har sendt en gave #2

For et stykke tid siden deltog Lykke med bloggen LykkeS, nu har hun modtaget hendes gave, klik her for at se hvad. Du kan stadig nå at deltage i min gaveleg eller i min give away, som jeg finder vinderer til i morgen.

søndag den 1. maj 2011

Sommer på vej

Vi har en rapsmark lige på den anden side af vejen, idag ser den således ud;

Jeg kan mærke sommeren er på vej. Jeg er som regel ikke til gule nuancer, men en rapsmark i blomst kan jeg altså ikke stå for, ligeledes kan også jeg blive forelsket i mælkebøtters gule farve.
Kranen til højre i billedet, lige i horisonten er Lindøs til trods for at vi i luftlinie er ca. 10 km fra den, hvis vi skal køre er der 32 km. Odense fjord ligger i vejen.

Som I kan se har det ikke handlet meget om håndarbejde den senere tid, det er ikke fordi jeg ikke har planer, jeg kan bare ikke få dem fuldført, håber det vender så jeg inden længe kan vende tilbage med mere forvandlet garn.