torsdag den 28. juni 2012

Vestosaurus

I bunden af strikkekurven fandt jeg forleden denne vest med dinosaurusser. Lidt irreteret over at antallet af WIP- projekter er støt stigende gik jeg fluks igang med at prøve at nedbringe dem, jeg har da også fået fordoblet længden og skal snart til at dele i for- og bagstykke.
Jeg har lovet mig selv at nu når sommeren kommer, så skal jeg have færdig gjort alle de ting der ligger småtingsafdelingen, dvs. alt andet end tæppet ( hvilket jeg da også godt må nå noget på også).

Hvilke ting har du lovet dig selv at du skal nå?

mandag den 25. juni 2012

Strikke taske

For et stykke tid siden skulle jeg på bustur med min strikkeklub, jeg plejer at troppe op med en kurv med mine ting, men kunne godt regne ud at den ville der ikke være plads til i en proppet bus.  

Der har været mange tanker om udseende, jeg endte med noget brunt babyfløjl og byGraziela med orange og gule æbler. For at bryde den bryde den brune flade har jeg applikeret nogle æbler på ydersiden af tasken, bladet og hjertet har jeg applikeret i hånden.



Inden i er der små lommer til en lille pung, en stor lomme til bogen der i øjeblikket bliver brugt. I midten er der rigelig med plads til garn

Der bliver strikket efter "mere feminin strik" af Lene Holme Samsøe, det er (stadig) Smilla der er på pindene.

Til den ekstra rundpind, målebånd og andre småting syede jeg denne lille pung. Æblet her blev applikeret i hånden, før det gik op for mig hvor lang tid det tager.

Pungen blev brugt til mobilcover inden jeg fik lavet et der passe til telefonen

For at slippe for at tage min pung med havde jeg også syet denne lille dankortpung, denne blev dog syet med blå og grønne byGraziela stof

Det var en hel fornøjelse at sy den, at sidde og finde den nemmeste løsning uden at gå på krompromis med detaljen. Jeg er ikke gået tilbage til den flettede kurv jeg plejede at rende rundt med, tasken passer bedre i cykelkurven, jeg kan have den over skulderen og have hænderne fri til alt det andet jeg slæber med rundt.

Jeg er græsenke idag, manden skal til bestyrelses møde langt væk og sover hos sin mor i aften da hun ikke bor ret langt fra hans arbejde. Så i aften skal der hygges, også selv om det er en ganske almindelig mandag.

lørdag den 16. juni 2012

Så meget for at spare på indkøbene

50 % på udvalgt stof i Panduro

Garn fra tilbudskassen fra dyreskue i Odense

Så mangler jeg bare tiden til at forvandle det til noget brugbart.

onsdag den 13. juni 2012

Hvad man finder i en børnehave

Jeg vidste det jo godt, jeg havde selv afleveret ham i morges, men trak alligevel på smilebåndet da jeg så en drage i sandkassen da jeg hentede børn.

Babytæppe

I forrige uge startede jeg på et babytæppe, nu er det endeligt blevet færdigt. Endeligt er nu måske for meget at sige da egentlig er gået meget hurtigt. Det et også foregået på nål nr. 4,5 og med et 100% uldgarn der løber 100 m på 50 gram.
Det skal med på marked til november så der er masser af tid til at få det vasket og blokket. Jeg synes selv det er blevet meget fint, måske lidt tungt, men som barnevognstæppe til vinter tror jeg det bliver godt.


God onsdag derude,

Maja

søndag den 10. juni 2012

Dagen idag

Dagen idag kommer (forhåbenlig) til at gå med at omsætte disse stoffer til noget brugbart, der skal blandt andet syes sengetøj med Rasmus Klump på den ene side og mormor gamle dynebetræk på den anden side. Dynebetræk fra dengang de blev kogt og rullet og dynerne kun var 180 cm lange. Betræk som fortæller en historie som jeg synes er vigtig at fortælle og som derfor skal genbruges for ikke at blive glemt. Da dynerne ikke passer til betrækket er der kke andre veje end at få betrækket til at passe dynen.


I bunken ligger også stof til en juledug der "bare" skal syes i kanterne og selv om der er lang tid til jul kan jeg jo ligeså godt få det gjort og få den væk fra stof bunken (så ser bunken heller ikke så slem ud)


I bunken ligger også stof til denne pude fra drengenes børnehave, den trængte til overhaling. til den ligger der noget møbelstof jeg engang har købt hos The English Shop i Odense, en butik der desværre ikke ligger det mere. Mønstret hedder Day trip og er fra Liberty furnishings, hvis der er nogen der ved hvor man kan købe det idag må I meget gerne give lyd fra jer.


Min søndag står selvfølgelig også på oprydning, tøjvask og hygge med den lille dreng, dog ikke i den rækkefølge.

god søndag

torsdag den 7. juni 2012

At tabe et vædemål

Jeg lavede for et stykke tid siden et vædemål med en kollega, et vædemål der handlede om hvorvidt en 5. kl kunne lade vær med at skære sig selv i fingerne når de skulle skære i linoliumsplader i billedkunst. Jeg væddede at det kunne de ikke, kollegaen mente de godt kunne samtidig med at hun lovede dem is hvis de ikke skar sig.
Jeg tabte, hvilket nok var det bedste, men de plejer bare altid komme til skade i den klasse.
Men her er den så, min; øv jeg tabte, gave. Det skulle være en overraskelse, jeg måtte ligge hjernen i blød, men jeg fandt på noget.


Et stk hæklet kaktus på en bund af karameller for sådan gror det bedst.


Både eleverne og de andre lærer fik sig et billigt grin, ungerne skulle også lige hen og mærke om den stak som en rigtig kaktus. Det gjorde den naturligvis ikke.


Kollegaen blev glad, hvilket jo altid er dejligt når man bruger tid på noget.

tirsdag den 5. juni 2012

IPhone cover

En halv time ved symaskinen med kaos omkring mig resulterede i dette lille og meget enkle itui til den nye telefon. Der er helt klart plads til forbedringer men ikke foreløbig da jeg egentlig er meget tilfreds. Blomsterne er da også for søde, stoffet er vist fra rema 1000.

Håber I har nydt grundlovsdag og fars dag, her i huset har vi holdt picnic da manden kom hjem fra arbejde. Dog indenfor da vejret ikke just synes det skulle sommer idag, håber det snart kommer.

Mere stof til lageret

Jeg har været på udsalg, købt mig fattig i stof. Min søster og jeg fik kendskab til en tidligere butiksejer som solgte ud af sit lager. Der var meget, som i man kunne helt blive handlingslammet, jeg stod lidt i stampe inden min søster og jeg tog hinanden i hånden og startede fra en ende af. Dette er hvad jeg kom hjem med.

Jeg tænker at det skal bruges til foer i nogle tasker jeg har på tegnebrættet.

Jeg havde overvejet noget til mig selv, men nu ved jeg ikke rigtigt, dog er det for blomstret til noget til drengene. Mon ikke jeg finder på noget. 

Det er lidt det samme med dette her, tror dog det ender som babybetræk til at have med på marked til november.

Købt til at skulle blive babybetræk til marked, bliver det også når jeg engeng får tid.

Den store dreng har forelsket sig i dette, så det bliver til et eller andet til ham, hvad ved jeg ikke endnu.

Øglestof, megasejt, var de eneste kommentare på dette, bliver formegentlig også til noget til drengenes værelse.

Dejligt farverigt med skønne motover, tænker der bliver til puder.

Dette års juledug, det er korstings hjerter der er på.

Måske lidt for meget halloween, synes bare farven var køn.

Dejlige katte i skøn forvirring, har heller ikke helt planer med dette stykke, måske bukser til niecen.

Butikken dette stammer fra er Jettes stoffer i Nyborg, butikken lukkede for et stykke tid siden, siden da har stoffet ligget i kælderen men bliver nu solgt ud. Vi var der nede i pinsen, hørte et rygte om at det ikke var sidste gang hun havde solgte ud i denne sommer, hun har vist også åbent i kommende weekend. Det kan anbefales for der er virkeligt meget stof, det meste til bare 40 kr meteren. Jeg overvejer da at skulle afsted igen på et tidspunkt.

mandag den 4. juni 2012

I bytte

For et stykke tid siden sendte jeg en pakke tid Tamra. Jeg var faldet over et juniorbetræk med bambi på, men da jeg ikke selv er den store bambifan og mine børn ikke ville eje det aftalte jeg en byttehandel med Tamra. I lørdags kom endelig min del af byttehandlen, posten havde sørget for en længere ventetid en jeg havde tålmodighed til, troede faktisk på et tidspunkt at den var gået tabt. Posten havde kommet til at ødelægge pakken og havde sendt den tilbage til Tamra små 2 uger efter den var sendt. I anden omgang var posten kun 1 uge om at levere den.


Men nu er den her og jeg er meget glad for resultatet, et lækkert penalhus med Graziela æbler på efter eget ønske.


Med i pakken var også stof til et fremtidigt patchworkarbejde, jeg drømmer om sengetæpper til begge drenges senge, men der kommer nok til at gå lidt tid inden jeg får samlet nok sammen til dem begges



Den store dreng godkendte øjeblikkeligt stoffet og er allerede nu meget spændt på hvad, og ikke mindst hvornår der er noget færdigt til ham.

Hvis du vil se hvad jeg sendte til Tamra kan du kigge ind her

fredag den 1. juni 2012

Nyt babytæppe på vej

Jeg må sige at jeg nyder denne invitation til marked, jeg glæder mig selvom der er lang tid til. Det glæder mig også at jeg har en god mulighed for at bruge noget af alt mit garn som har ligget meget længe på lageret uden at have et formål. Denne gang er jeg faldet over noget uldgarn som vist nok ikke produceres mere og som blev købt dengang jeg var overbevist om at det var en pige jeg ventede (hvilken knægten modbeviste meget overbevisende ved skanningen). Nu har garnet så ligget i små 4 år og ventet på at der kom noget brugbart ud af det.

Jeg ligger syg i dag, en grundig sommerforkølelse har ramt mig, jeg benytter chancen for at sidde og nusse med uld samtidig med at jeg nyder brændeovnens varme.

Her er det så, et kommende babytæppe...