tirsdag den 28. juni 2011

Sommerplaner

Advarsel: langt indlæg

Sommerplaner har jeg mange af, de fleste af praktiske art, såsom ekstra grundig rengøring og rens af gulvtæppe, men jeg håber også at vi kan få lavet drengenes værelse, intil videre sover de hos os i vores soveværelse. Det er ikke fordi de ikke har et værelse nu, det er bare ikke rigtigt stort nok til at der kan stå en seng, og slet ikke to.
Derudover håber jeg at vi får styr på brændestakken så vi kan komme til at bruge den gamle mødding som terasse imens det satdig er sommer.
På strikke/hæklefronten er der også planer, jeg vil have tømt min strikkekurv for projekter, halvfærdige ting som ikke laver sig færdig selv (har jeg erfaret), så nu skal det være.

Af strik er der:

Jeg håber at kunne nå at strikke et par sokker til mig selv efter tå-op-princippet, Jeg er ikke gået igang endnu, det er testsokken fra workshoppen der er på pindende.

 Rasmillas Fiona er færdig og syet, mangler bare knapperne. Af eller anden grund har blogger selv vendt dette billede, lidt irreterende.

Camomillen er der ikke blevet strikket på siden sidst, jeg er ikke nået ret langt og den keder mig allerede, men jeg har set så mange flotte udgaver rundt omkring i blogland, så mon ikke jeg får taget mig sammen, måske hvis det ikke er andet tilbage.

Af hækling er der:

 Der bliver hæklet vimpler til den helt store guldmedalje, jeg var i gemmerne og fandt at jeg havde 11 ngl økologisk bomuld i 8 forskellige farver og med en løbelængde der ikke passer til noget andet. Nu bliver det hele omdannet til vimpel-guilander ligesom Karens. Den store dreng har meddelt at de gerne ville have noget inde på deres nye værelse, (han ville også lære at hækle, drengen er 4 år)
50 vimpler er det blevet til indtil videre og jeg hækler troligt videre, for vi mangler noget festligt at hænge op i vores festsal (gammel kostald) når der skal holdes noget. Jeg satser på at blive færdig inden jeg fylder 30 til næste år.

Et babytæppe er jeg også gået igang med, igen med garn fra Dorthe, og igen er det ikke fordi jeg kender en baby, men det kunne være det kommer.
 Jeg gik igang med tæppet udelukkende fordi jeg skulle prøve disse afrikanske blomster som jeg havde set hos Jane, de bliver bare så flotte, og så mon ikke jeg finder en baby på et tidspunkt, om ikke andet har jeg hygget mig med det imens.

Der skal også hækles minimuffins til den meget nøgne troldegren som har hængt og hånet mig i et par mdr. Af en eller anden grund tager det længere tid at hækle de små end de store.

 Jeg har også disse 3 flag-guilander med 20 flag i hver der alle mangler et kors i midten
 Opskriften har jeg fundet hos Karen, de er hæklet løbende med 20 luftmasker imellem, til sidst har jeg hæklet fastmasker tilbage. Men 60 kors, puhaa, det skal vist tages lidt af gangen.

Dette flag er en bestilling fra min "falske" svigermor, svigerfars kæreste  igennem 25 år, deres bordflag var gået i stykker og når jeg alligevel lavede de andre måtte jeg også gerne lave et til hende, jeg har igen brugt Karens opskrift, jeg har dog startet med 27 luftmasker for at str. passer.

Dette skulle gerne ende med at blive denne, min søster havde vasket den på uldvask, det kunne den ikke holde til, nu kan dukken passe den. 
Opskriften er fra Hendes verden nr 10, 2010, jeg har desværre ikke kunne finde opskriften på deres hjemmeside. Af en eller anden grund er den første stribe jeg hæklede for et stykke tid siden på en nr. 4 nål ikke samme str. som de andre jeg har hæklet på samme hæklenål, jeg tror det ender med at jeg trævler den op og laver denne ene stribe en gang til. Vesten skal dog være færdig til på fredag.

Af syede ting:


har jeg denne stak der gerne skulle blive til sutteposer, både til gaver og lidt til salg, hvis jeg kan slippe afsted med det.
Som I kan se er der masser af ting jeg kan tage mig til, samtidig skal jeg også nyde det som jeg synes sommer ferien handler om. At være sammen med familien hele tiden, og nyde vejret.

2 kommentarer:

  1. Sikke mange planer, men nogle lækre nogle af slagsen, håber du kommer til at hygge dig med alle de dejlige herligheder.

    SvarSlet
  2. Hej josefine,

    der er måske også lidt flere end jeg vil nå, men formålet må være at hygge sig med det og det kommer jeg til,

    god sommer

    SvarSlet