lørdag den 28. april 2012

Betræk til store fyrfadslys, DIY

Jeg har de sidste dage hæklet løs så jeg kunne nå at blive færdig med disse til min fødselsdag som bliver holdt på fredag. Jeg nåede det og så enda i god tid.


Jeg har afprøvet dem på en tallerken med en serviet på, der kom ingen brændmærker.

Betræk til store fyrfadslys:

Jeg har brugt 3 tråde arwetta clasic og hæklenål nr. 4.

start med at lave 2 lm
1 omg: start med 7 fm i første lm, hækle rundt
2 omg: 2 fm i en (14)
3 omg: 1 fm + 2 fm i en (21)
4 omg: 2 fm + 2 fm i en (28)
5 omg: 3 fm + 2 fm i en (35)
6 -10 omg ingen udt. slut med km

Jeg har ikke gidet hæfte ender på mine, jeg har bare proppet dem ind under lyset da jeg satte dem på, de bliver fint holdt på plads.

Hvis betrækket enten bliver for stort eller for småt prøv enten med en større eller mindre hæklenål.

Det er vigtigt at siderne ikke bliver højere end lyset p.g.a. brandfare.

For en sikkerheds skyld skal det siges at jeg fralægger mig ethvert ansvar for brændmærker i borde, det er op til jer selv at tjekke om betrækket isolere godt nok. Hvilket kan være en god ide at tjekke, især hvis I bruger andre garner end mig. Jeg tør dog godt at sætte mine bordet uden underlag på fredag.

Skal I hækle mange er det en god ide at starte i god tid, jeg nåede ihvertfald at få ondt i hånden hvis jeg lavede for mange på en aften da det er lidt stift at sidde med.

god fornøjelse, og lad mig vide hvis der er spørgsmål til eller fejl i opskriften.

maja

Ingen kommentarer:

Send en kommentar