tirsdag den 8. februar 2011

Søvngænger

Jeg føler mig som søvngænger idag, den lille dreng er endelig frisk, men dagene siden torsdag glider sammen en et stort hul i min hukommelse, jeg tror nok det indeholder tegnefilm, mad der kun bliver kigget på og søvnløse nætter med en dreng der kun sover halve timer af gangen hvorefter han vågner og skriger, intet hjælper, hverken nussen, sut eller godnatsang. tværtimod, alt dette synes at få ham til at blive endnu mere sur og utrøtstelig. Men endelig, kl 22.30 igår fik drengen sin appetit tilbage og i morges var han frisk og freidig, men jeg, jeg kan pludselig godt huske hvordan det var da han var spæd, han brugte næsten det første halve år af sit liv på at skrige og være utrøstelig, dengang synes jeg dog at jeg have noget mere energi om dagen. Jeg kører stadig rundt i tågerne af alt for mange nætter med alt for lidt søvn. Det kan være at man skal gå i seng samtidig med ham i aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar