onsdag den 23. maj 2012

endnu en gave

Til min fødselsdag havde min faster lavet denne flettede taske til mig og selvom det ikke er helt 100% min smag, så er jeg utrolig glad for at hun havde taget sig tiden til at lave den til mig, ikke mindst fordi det også viser at jeg ikke er den eneste kreative i min familie, hvilket jeg nogle gange kunne føle mig.

Jeg har været fraværende på bloggen det seneste stykke tid, det har ikke været meningen, men jeg trøster mig med at jeg har været nærværende andre steder, specielt med drengene. Vi har nydt det gode vejr, besøgt familien, motioneret symaskinen og tømt min mors stoflager.

Min svigermor har inviteret mig med på marked til november hvor jeg vil få muligheden til at få solgt nogle af de ting jeg sysler med. Jeg har stået på hovedet på garnlageret og fundet det garn frem jeg ikke helt ved hvad jeg skal bruge til. Nu vil det få et liv som babyting hos andre end mig (forhåbenlig!) Jeg fik også lavet en liste så lang at jeg allerede nu kunne se jeg ikke kunne nå at blive færdig, men det er typisk mig. Nu går jeg bare igang og ser hvor langt jeg når.

Lige nu vil jeg gå ud og nyde solen og den stille brise og glæde mig til i aften hvor jeg skal i cirkus med familien.

Maja

Ingen kommentarer:

Send en kommentar