mandag den 18. april 2011

Påskeæg

Igår viste jeg påskeægget vi gav til min søsters pige, min svigerinde har jo også børn og de skulle da ikke snydes for et påskeæg, for ikke at forglemme svigermor der også fik et, en keramikugle til haven.

På billedet ses de påskeægge gaver, der blev uddelt i lørdags.

Trøjen her var jeg meget i tvivl om nevøen overhovedet skulle have, men det endte med at jeg strikke den færdig og han fik den i påskeæggge gave, knægten var ligeglad og den var nok også til moderen, den blev færdig, vasket, tørret og pakket ind. At de to øverste knapper sidder noget tættere sammen end de andre skyldes en tanketorsk fra min side af. I stedet for at strikke for- og bagstykker hver for sig, strikkede jeg dem sammen, da jeg så skulle regne ud hvor knapperne skulle side blev der regnet ud så det passer med en jævn fordeling i hele trøjens højde, jeg havde ikke lige taget højde for at halsåbningen ikke gik lige så højt op som skulderne, sådan kan det gå. Men jeg synes nu der ser meget pænt ud af ligevel. Modellen er blødeste bløde jakke fra Blød Begyndelse strikket i højlandsulden fra garnudsalg

 Til alle børn havde jeg syet en pose til chokolade æg. Poserne kan efterfølgende bruges til alt muligt, den lille dreng bruger sin til sutter, den store dreng bruger sin til beyblade, på den måde bliver ingen dele væk når han har den med i børnehave. Nevøen fik, på trods af sine knap 3 mdr, også chokolade, moderen mente godt at han måtte få det hvis det havde været igennem hende først.

 En lille pose fyldt med lækkerier. Opskriften på posen er min egen, hurtig og nem, hvis man har nogle rester man gerne vil have brugt. Inder- og yderside er syet ens og kan derfor vendes efter lyst. Jeg har planer om en DIY og at den kommer på bloggen i løbet af påsken, med mindre himlen falder ned om ørerne på os.

1 kommentar:

  1. Sikke nogen dejlige påskeæg du har delt ud :0) Rigtig god påske til dig :0)
    KH.

    SvarSlet