lørdag den 9. april 2011

I syv sind...

..eller bare to.

Jeg har dummet mig, eller det tror jeg. Min svigerinde stod sidste weekend og snakke om at hun manglede en varm trøje nu når hendes den lille dreng sover i barnevogn, men alt hvad hun havde var med hætter eller kunne ikke åbnes foran. Min strikkehjerne (mis)forstod straks at hun godt kunne tænkte at jeg strikkede en til ham. Dårligt havde de nået at forlade matriklen før jeg vidste hvad for en jeg ville strikke; den blødeste bløde jakke fra Blød begyndelse.


Jeg har strikket den i højlands lammeulden fra Garnudsalg i farverne isblomst og åbent hav og indtil videre ser det sådan ud:
Billedet til højre gengiver farverne bedst. Jeg har valgt at strikke ryg og forstykker i et og er derfor allerede over halvvejs.

I min iver spurgte jeg svigerinden om hun stadig manglede en jakke til lillemanden (jeg har pissesvært ved at holde på en hemmelighed), og hun svarede nej, hun havde fået en af en veninde. NÅ, tænkte jeg, for så ved jeg at hun ikke får brugt den jeg er ved at lave.

Mit dilemma er nu;
- skal jeg strikke den færdig og give hende den, velvidende at den aldrig bliver brugt.
- strikke den færdig og lægge den i gave kassen, der er umiddelbart ikke udsigt til flere drengebørn i vennekredsen.
- strikke færdig og sætte den til salg, (den er str. 4-8 mdr) velvidende at den nok aldrig bliver solgt, eller
- skal jeg trævle den op og bruge garnet på noget andet.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, men jeg nægter at sidde mere med det indtil jeg finder ud af det. Hvad ville du gøre?

3 kommentarer:

  1. Hvis du er helt sikker på at den ikke bliver brugt, ville jeg hylle den op - det der med at sælge strik det giver vist ikke den store fortjeneste! Gem det dejlige garn til bedre projekter - farverne er super, så dem skal du nok få glæde af

    SvarSlet
  2. Den bluse hun har fået af veninden er sikkert bare en billig købe model, når du giver hende denne smukke sag, er jeg ikke i tvivl om at den helt sikkert bliver brugt.
    Jeg har altid brugt det hjemmelavet frem for købe ting, og jeg ville da blive ovenud lykkelig hvis jeg fik sådanne en hjemmelavet sag.
    Glæden ved at give er stor.
    Jeg synes du skal skunne dig at lave den færdig, og give hende den.

    SvarSlet
  3. Jeg ville give hende den, når den er færdig! hun bliver så glad for en så personlig gave! Og hun er heldig:-)

    SvarSlet