onsdag den 22. februar 2012

Mor, jeg sagde grøn spiderman



Jeg har været henne og sy fastelavnstøj til den store dreng, han var fast besluttet på at han skulle være grøn Spiderman. At moderen ikke havde hørt om sådan en før, tja, det var en fejl i hendes opdragelse. Til mønster har jeg brugt et heldragts mønster fra stof og stil. Til muskler (sådan nogle SKULLE der også være) har jeg syet pladevat, med stof på den anden side, indenvendigt og derefter syet omrids og markeringer fra ydersiden, hvilket gjorde det ret nemt at få ens. Spindelvævet har jeg til sidst syet på i hånden af noget broderitråd jeg havde liggende. Edderkoppen er fra drengenes legekasse. Han er helt vild med den og har haft den på i børnehave 2 dage i denne uge og det er trods alt kun onsdag (børnehaven holdte fastelavn i fredags)
Han har også fundet ud af hvad han vil være til næste år, grøn Batman, kan man måske begynde og ane at knægten har en favorit farve. Og så er det godt at jeg godt kan lide at springe hvor jeg ikke altid kan bunde når det kommer til kreative udfordringer, jeg lære som regel at svømme.

Sidste år syede jeg drager til begge drenge, den ville den lille dreng gerne bruge igen i år. Han bliver dog ved med at sige at dragen er død når han ser den i legekassen.
Da vi var ude og købe stof til dragten faldt vi over nogle fleecedinosaurusser, dem blev der også lige købt ind til, drengene skulle jo også gerne have noget at sætte ind på deres nye og forhåbenlig snart færdige værelse. Men nu må vi se, lige nu er der så meget andet der trækker.

god onsdag

2 kommentarer:

  1. Fantastisk! Både at drengen kan finde på at lave sin yndlingshelt lidt om, og at du lige kan improvisere sådan en flot dragt!
    Glæder mig til Batman næste år... (Er det så sådan en slags øko-helt, når han er grøn?)

    SvarSlet
  2. Moderen er også meget stolt over ham, at han finder på og holder fast selv om stort set alle andre kom i købedragter og måske ikke altid kunne se hvad han skulle være før de spurgte.
    Øko-helt, det tror jeg ikke, grøn spiderman kan IKKE lide grøn mad

    SvarSlet