lørdag den 8. marts 2014

Kaffe, kaffefløde og solskin

Umiddelbart lyder det som en hyggelig dag i haven, hvis man kan lide kaffe. Det kan jeg ikke, hverken smag eller lugten. Da jeg var gravid kunne jeg næsten kaste op af lugten, nu får jeg det "kun" dårligt. På det punkt bliver jeg aldrig nok aldrig voksen.



Kaffe, kaffefløde og solskin er også farverne på det nye tæppe jeg er gået i gang med. Dette tæppe har ingen deadline eller noget behov for at blive lavet. Jeg manglede et projekt som jeg kunne have med i undervisningen. Jeg havde 2 krav:
1) jeg skulle nemt kunne huske opskriften og
2) det skulle være et lille projekt eller er projekt bestående af små dele, der ikke skulle fylde ret meget i skoletasken.

Tæppet har jeg fundet på Ravelry, det opfyldte nemt begge krav. Små firkanter, der er nemme at huske, uden hele tiden at kigge i en opskrift, og så fylder det ikke meget.

 
Det går stille og roligt fremad med firkanterne, jeg har fået lavet ca 30 af de 450 jeg skal ende med. Af samme grund er der ingen deadline, jeg vil faktisk være udmærket  tilfreds hvis projektet holder til jeg er færdig med at læse om 2½ år.
 
Garnet er fra Garnudsalg.dk, blackhill højlandsuld, jeg har en cone af hver farve, lidt mindre af kaffefløden. Jeg hækler i dobbelt garn og på nål 3,5. Jeg kommer helt sikkert til at mangle garn, men det vil jeg først bekymre mig om når jeg løber tør. Jeg tænker at specielt kaffefløde felterne kan erstattes af mere farverige firkanter for at give tæppet lidt liv. Men nu må vi se, der er jo lang tid til endnu.

Jeg er nået lidt længere på skull scarf tørklædet, mangler ca en fjerdedel. Jeg begynder at glæde mig til det bliver færdigt, selvom alt tyder på at vinteren er overstået. Så må det bare ligge i gavekassen til det bliver koldt igen, så kan det også være at jeg når at ændre mening og selv har lyst til det alligevel.

Maja

Ingen kommentarer:

Send en kommentar